Mødedato: 23.09.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Orienterings- og beslutningspunkt: Borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om status på arbejdet med borgerpanelundersøgelsen og godkende, at der afsættes midler til en kommunikationskampagne, inden undersøgelsen udsendes, og at undersøgelse udsendes som en link-undersøgelse til relevante kulturaktører.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om Kulturudvalgets status til efterretning,

2. at lokaludvalget bemyndiger Kulturudvalget til også at stå bag udsendelsen af undersøgelsen i borgerpanelet i stedet for borgerpanel-arbejdsgruppen,

2. at lokaludvalget afsætter 1.000 kr. til kommunikationskampagne på facebook optil udsendelse,

3. at lokaludvalget godkender, at undersøgelsen udsendes som en link-undersøgelse til relevante kulturaktører samtidig med, at den udsendes i panelet.

Problemstilling

Kulturudvalget ønsker, at resultaterne fra undersøgelsen ligger klar til lokaludvalgets valgmøde om Kultur, Fritid og Idræt den 3. november. Borgerpanelundersøgelsen skal dermed udsendes i borgerpanelet i første halvdel af oktober. 

Kulturudvalget har de faglige input til undersøgelsen, og i dette tilfælde giver det mening, at det er Kulturudvalget, der sammen med sekretariatet står for udsendelse af undersøgelsen.

Kulturudvalget ønsker at igangsætte en kommunikationskampagne inden undersøgelsen udsendes i borgerpanelet for at få flere til at tilmelde sig borgerpanelet. Sekretariatet kontakter SydhavnLiv om mulig omtale i avisen og booster opslag på facebook, så det kan nå bredere ud i bydelen.

Kulturudvalget ønsker, at undersøgelsen også udsendes som en link-undersøgelse til relevante kulturaktører samtidig med, at den udsendes i panelet, så man får fat i relevante aktører, der muligvis ikke er medlem af borgepanelet. I link-undersøgelsen vil der være et spørgsmål om man ønsker at blive medlem af borgerpanelet. 

Løsning

Lokaludvalget træffer beslutning om borgerpanelundersøgelsen på baggrund af ovenstående.

Økonomi

Der afsættes 1.000 kr. fra lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje til boost på facebook.

Videre proces

Beslutning

Lokaludvalget vedtog indstillingens pkt. 1-4 uden afstemning

Til top