Orientering om midlertidig anvendelse af en del af Trekantgrunden
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen fra NPV til efterretning.
Problemstilling
Orienteringen vedrører mulighederne for midlertidige aktiviteter på en del af arealet mellem Sydhavnsgade, Borgmester Christiansens Gade og Scandiagade (Trekantgrunden).
Ejendomsudviklingsselskabet NPV har planer om på et senere tidspunkt at opføre boliger og erhverv på Trekantgrunden (tidligere Industritrekanten). Disse planer afventer godkendelse i Københavns Kommune og forarbejdet - tillæg til Kommuneplanen - er samtidig hermed i forudgående høring. Se selvstændigt punkt på dagsordenen om dette.
På lokaludvalgets møde i august vil Projektudviklingschef Felix Thrams og Udviklingsdirektør Anette Krarup fra NPV samt Kevin Bendix fra Bylivsselskabet orientere om NPVs overvejelser for midlertidige aktiviteter på Trekantgrunden. Orienteringen vil kun omhandle midlertidige aktiviteter.
Det er planlagt at repræsentanter fra NPV sammen med Københavns Kommune vil orientere lokaludvalget om planerne for bolig- og erhvervsbyggeri på Trekantgrunden på lokaludvalgsmødet i november, når Helhedsplanen for området forventes at være offentliggjort, og medlemmerne af Borgerrepræsentationen er orienteret herom.
Løsning
Lokaludvalget tager NPVs orientering om midlertidige aktiviteter til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.