Udpegning af 2 medlemmer og 1 suppleant for hvert medlem til Styregruppen for Områdefornyelsen Bavnehøj
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget udpeger 2 medlemmer, der skal repræsentere lokaludvalget til Styregruppen for Områdefornyelsen Bavnehøj
2. at lokaludvalget udpeger 2 suppleanter - 1 for hvert medlem - til styregruppen.
Problemstilling
Områdefornyelsen Bavnehøj har den 14. august holdt sit 3. og sidste kvartersmøde. På mødet blev der valgt lokale repræsentanter til styregruppen for områdefornyelsen.
Styregruppen er det besluttende organ for Områdefornyelsen. Der er møde i styregruppen 4-5 gange om året. Første møde er den 4. september 2018. Kgs. Enghave Lokaludvalg har to pladser i styregruppen, som lokaludvalget skal udpege medlemmer til. Desuden skal lokaludvalget udpege en suppleant for hvert af medlemmerne.
Styregruppen bliver valgt for 2½ år ad gangen med nyvalg midt i områdefornyelsens periode, der er på 5 år i alt. Fælles for alle styregruppens medlemmer er, at de skal have lyst til at gøre en forskel gennem arbejdet i områdefornyelsen.
På kvartersmødet blev Jan Fønss valgt ind i styregruppen som repræsentant for lokale foreninger. Asbjørn Riis blev valgt ind som repræsentant for boligforeninger. Anne Brøndum er Økonomiforvaltningens repræsentant i styregruppen.
Forretningsudvalget indstiller, at udpegningen sker på en måde, så lokaludvalgets 3 fagudvalg så vidt muligt alle bliver repræsenteret i styregruppen.
Løsning
Lokaludvalget udpeger 2 medlemmer til styregruppen for Områdefornyelsen Bavnehøj.
Lokaludvalget udpeger 1 suppleant for hvert af de to medlemmer til styregruppen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Joan vil gerne stille op
Lise vil gerne stille op
Kirsten vil gerne være suppelant for Lise
Hans Vil gerne være suppleant for Joan