Mødedato: 23.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Karens Minde Lokale Loftet

Orientering fra arbejdsgrupperne om status på arbejdet med bydelsplanen

Dette punkt er et fast punkt på dagsordenen, hvor arbejdsgrupperne har mulighed for at komme med opdateringer på deres arbejde med bydelsplanen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne nedenfor til efterretning

 

Problemstilling

Lokaludvalget skal i den kommende tid have fokus på at realisere deres projekter i bydelsplanen. Derfor vil der løbende være mulighed for at underudvalgene fremlægger en status på deres arbejde hermed under dette punkt på dagsordenen.

 

Socialudvalget:

Socialudvalget har fortsat fokus på at få udvidet antallet af lægepraksisser og lægehuse i Sydhavnen.

Derudover vil Socialudvalget mødes med Naturvejleder Jaris Bigler. 

SU vil gerne vide lidt om driften af Naturskolen . SU overvejer, om det ville det være en god idé, hvis lokaludvalget arbejdede for at der kan installeres vand og evt. et toilet ved Naturskolen. De vil også gerne høre lidt om, hvor mange, der booker Naturskolen, og om lokaludvalget kan gøre noget for at gøre det nemmere/mere attraktivt for skoler eller daginstitutioner at bruge Naturskolen og området omkring den i undervisningen.

 

Kulturudvalget:

KU har forsat fokus på udvikling af Kultur- og Idrætsfaciliteter på Holmene og i de nye byudviklingsområder. KU vil samtænke borgerinddragelsen med borgermødet ved den offentlige høring af kommuneplanen.

KU har netop haft besøg fra, ILLutron, der fungerer som et flydende kulturhus med faglokaler til rådighed for Holmenes skoler (STEAM-fag). De ønsker en støtteerklæring ifm. deres fortsatte fundraising.

 

Bymiljøudvalget:

BMU arbejder videre med biodiversitetsprojekter i Sydhavnen, herunder forslag til plejeplan for Tippen, hvor der er borgermøde den 24. august. Der er også etableret et samarbejde med foreningen Sydhavnens grønne Gårdfællesskaber om biodiversitet.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne til efterretning.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top