Mødedato: 23.05.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Kgs. Enghave Lokaludvalgs bidrag til Grøn Frivillighed

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende forslag til svar fra BMU på en henvendelse fra TMF om grøn frivillighed.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget  drøfter og beslutter sit input til, hvordan lokaludvalget kan bidrage til grønne frivillig projekter i fremtiden

 

Problemstilling

Ifm. stillingsnedsættelsen af frivilligkoordinatoren har Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sig til lokaludvalget med spørgsmålet om, hvordan Kgs. Enghave Lokaludvalg kan understøtte den grønne frivillighed fremadrettet. Frist for svar er 31. maj. 

Forvaltningen har på den baggrund gennem de seneste par måneder afholdt dialogmøder med de eksisterende grønne frivillighedsaktiviteter for at afdække deres behov og fremtidsplaner med henblik på den kommende afvikling og afrapportering heraf. Der foreligger ikke referat fra møderne.

Forvaltningen ønsker i forlængelse heraf input fra lokaludvalgene og miljøpunkterne ift. fremtidens grønne frivillighedsprojekter i København. Brevet fra forvaltningen vedlægges til orientering.

Bymiljøudvalget foreslår følgende svar på spørgsmålet "Hvordan kan Kgs. Enghave Lokaludvalg understøtte den grønne frivillighed fremadrettet? ":

Kgs. Enghave Lokaludvalg vil fortsætte med at varetage tovholderfunktionen for Partnerskabet Tippen Syder, som bl.a. koordinerer det frivillige arbejde på Sydhavnstippen. Derudover kan vi i begrænset omfang være behjælpelig med redskaber i forbindelse med frivillige aktiviteter på Sydhavnstippen og udlån af ladcykel til enkelte af disse aktiviteter. Derudover har vi ikke de store muligheder for yderligere støtte, da vi har begrænset sekretariatskapacitet.

 

[Derudover er det muligt for frivillige at søge Kgs. Enghavepuljen til konkrete grønne projekter]

Løsning

Lokaludvalget vedtager et svar på henvendelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender det svar, lokaludvalget beslutter, inden fristens udløb.

 

Beslutning

Lokaludvalget vedtog forslaget til udtalelse med enkelte ændringer. Udtalelsen kom til at lyde som følger:

 

"

Kongens Enghave Lokaludvalg takker for Teknik- og Miljøforvaltningens henvendelse om grøn frivillighed i København.

 

Kgs. Enghave Lokaludvalg vil fortsætte med at varetage tovholderfunktionen for Partnerskabet Tippen Syder, som bl.a. koordinerer det frivillige arbejde på Sydhavnstippen. Derudover kan vi i begrænset omfang være behjælpelig med redskaber i forbindelse med frivillige aktiviteter på Sydhavnstippen og udlån af ladcykel til enkelte af disse aktiviteter. Endvidere er det muligt for frivillige at søge Kgs. Enghavepuljen til konkrete grønne projekter.

Derudover har vi ikke de store muligheder for yderligere støtte, da vi har begrænset sekretariatskapacitet.

"
Til top