Mødedato: 23.04.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC Lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Oplæg om bibliotekspakken "Styrk Borgerne"

Se alle bilag
Mette Høxbro, Kulturanstalten, orienterer Kgs. Enghave Lokaludvalg om den bibliotekspakke, der er ved at blive implementeret.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om bibliotekspakken "Styrk Borgerne" til efterretning.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget har vedtaget bibliotekspakken "Styrk Borgerne". Bibliotekspakken har iflg. oplysninger fra Kultur- og Fritidsborgmesteren ikke været i høring, da planens fokus er bibliotekernes tværgående og fælles aktiviteter. Forretningsudvalget har inviteret lederen af Kulturanstalten, som står for implementeringen af bibliotekspakken i Vesterbro/Kgs. Enghave, til at orientere om pakkens konsekvenser for biblioteket på Karens Minde.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg får mulighed for at få besvaret spørgsmål vedrørende Bibliotekspakken i forbindelse med orienteringen. Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Beslutning

Mette Høxbro informerede om Bibliotekspakken "Styrk Borgerne". Lokaludvalgets medlemmer stillede spørgsmål til planerne med Biblioteket på Karens Minde. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning
Til top