Mødedato: 23.04.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC Lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV
Høring: Nye Vejnavne på Frederiks Brygge og tre nye vejnavne på Teglholmen
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal afgive høringssvar vedrørende Vejnavnenævnets nye forslag til vejnavne på Frederiks Brygge samt Vejnavnenævnets forslag til yderligere tre nye navne på Teglholmen
Indstilling og beslutning
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at Lokaludvalget tager Vejnavnenævnets forslag til nye vejnavne på Frederiks Brygge til efterretning
2. at lokaludvalget drøfter forslag til 3 nye vejnavne på Teglholmen
3. at lokaludvalget vedtager en udtalelse til Vejnavnenævnet.

Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på sit møde i februar at søge om foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med udvalgets behandling af Vejnavnenævnets forslag til vejnavne på Frederiks Brygge og som reaktion på, at Vejnavnenævnet havde afvist forslag til navne foreslået af Nordea Ejendomme og af lokaludvalget. Imidlertid blev sagen henvist til fornyet behandling i Vejnavnenævnet, inden den blev behandlet i TMU.
Vejnavnenævnet behandlede sagen på sit møde den 13. april, og besluttede at sende et nyt forslag til vejnavne i høring i bl.a. Kgs. Enghave Lokaludvalg. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.
Af høringsmaterialet fremgår det, at Københavns Kommunes Vejnavnenævn foreslår, at vejene i området navngives med følgende navne: Støbegodsvej, Pladehalsvej og Kulvej, at Vestre Teglgade forlænges til Vasbygade og at Belvederegade ændrer navn til Belvederekaj. Til den nye plads foreslås navnet Flydedokken.
Vejnavnenævnets forslag er en blanding af navne foreslået af Nordea Ejendomme, Kgs. Enghave Lokaludvalg og Vejnavnenævnet. Forslagene tager udgangspunkt i områdets industrielle historie.
Det er Forretningsudvalgets opfattelse, at Vejnavnenævnet med de nye forslag til vejnavne i meget høj grad har imødekommet ønskerne fra Nordea Ejendomme og fra Lokaludvalget om at vejnavnene på Frederiks Brygge skal tage udgangspunkt i enten områdets historie eller i den maritime tilknytning, og at Vejnavnenævnet dermed har fraveget deres eget udgangspunkt om at vejene i området skulle navngives efter tidligere borgmestre i Københavns Kommune. Forretningsudvalget indstiller, at Kgs. Enghave Lokaludvalg tilkendegiver overfor Vejnavnenævnet, at lokaludvalget er tilfreds med dette udfald af sagen.
Sekretariatet har pr. mail den 17. april modtaget høring fra Vejnavnenævnet med forslag til navne på yderligere 3 navne på Teglholmen. Det område, de nye veje placeres i, er der, hvor B&Ws tidligere jernstøbehal lå, og Vejnavnenævnet foreslår, at de tre nye veje kommer til at hedde Topstykket, Dieselvej og Cylindervej.
Fristen for de to høringer er 15. maj 2015.

Løsning
Lokaludvalget tager udviklingen i sagen til efterretning og tilkendegiver over for Vejnavnenævnet, at lokaludvalget er tilfreds med de nye forslag til vejnavne for begge høringers vedkommende, og med at disse tager udgangspunkt i områdets historie og tilknytningen til havnen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Lokaludvalget vedtog uden afstemning, at bemyndige sekretariatet og formanden til at udforme høringssvar.