Visionsseminar den 6. maj 2017
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter planerne for lokaludvalgets visionsseminar den 6.maj 2017
2. at lokaludvalget godkender planen
Problemstilling
Lokaludvalget vedtog på sit møde i december 2016 at afholde et visions/fremtidsseminar for både medlemmer og suppleanter den 6. maj. Formålet med mødet er at få drøftet, hvor lokaludvalget står henne lige nu, og hvordan vi kommer videre. Vi skal have fat i nogle, der gerne vil lokaludvalget i den kommende valgperiode, enten som medlemmer, suppleanter ellr deltagere i arbejdsgrupper.
Vi skal finde nogle gode bud på, hvordan vi bedst når ud til borgerne, f.eks. hvordan vi kan få flere til at deltage i borgermøderne.
Og vi skal have formuleret nogle visioner for lokaludvalgets arbejde.
Planen for mødet er indtil videre følgende:
9.30-10 Morgenmad
10-11 Hvor er lokaludvalget, og hvor skal vi hen?
11-12.30 Brainstorming eller gruppearbejde om forslag til visioner
12.30-13.15 Frokost
13.15-14 Borgermøder og anden borgerkontakt
14-14.30 Hvordan får vi flere gjort interesseret i lokaludvalgets arbejde
14.30-14.45 pause, kaffe, kage
14.45-15.30 - bruger vi puljemidlerne optimalt? Skal vi have flere egne projekter?
15.30-15.45 - pause
15.45-16.45 opsummering og afrunding
17 - programmet slutter
Der vil være en facilitator til at "køre" seminaret, som finder sted i Kvartershuset i Jemtelandsgade på Amager.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og evt. justerer ovenstående plan.
Økonomi
Omkostningerne til seminaret afholdes af sekretariatsmidlerne.
Beslutning
Der var på mødetidspunktet kun registreret tilmeldinger fra følgende:
Annemarie
Steen
Johan
Joan
Jan
Hans
Det blev besluttet at fastsætte en tidsfrist for tilmeldinger til den 31.3. Hvis der ikke er 15 tilmeldte, aflyses seminaret. Anne ville sende e-mail ud til medlemmer og suppleanter fredag med den anførte frist.