Meddelelser
Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell har på baggrund af en henvendelse fra en borger været på besøg i en lejlighed i P. Knudsens Gade, hvor der blandt andet blev drøftet støj- og trafikproblemer. Jan Fønss deltog i mødet som repræsentant for lokaludvalget.
Som meddelt under punktet vedrørende status på puljemidler, har alle lokaludvalgene fået nedsat deres puljemidler på baggrund af en regnefejl i Økonomiforvaltningen. Kgs. Enghave Lokaludvalg fik nedsat rådighedsbeløbet med 21.000 kr. fra 804.000 kr. til 783.000 kr.
Kgs. Enghave Lokaludvalg har været medunderskriver på et brev fra lokaludvalgene til Overborgmesteren om nedbringelse af CO2 udledningen fra Movias busser. problematikken blev drøftet på Borgerrepræsentationens møde den 9. marts 2017.
Der har været afholdt styregruppemøde i Områdefornyelsen. På mødet var der en grundig gennemgang af de igangværende og planlagte projekter i Områdefornyelsens regi. På næste lokaludvalgsmøde den 27. april vil forslaget til skybrudsprojekt på Karens Minde blive drøftet.