Orientering om borgermøde med 3 borgmestre om indsatser ved Lorterenden og Guldkysten
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg.
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
2. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. fra borgerinddragelsespuljen som et rammebeløb til at iværksætte en undersøgelse af historikken bag bebyggelserne ved Lorterenden.
Problemstilling
Den 7. februar afholdt Overborgmesteren, teknik- og Miljøborgmesteren og Socialborgmesteren borgermøde på Ellebjerg Skole. Formålet var at indlede en dialog med beboerne ved Lorterenden og på Guldkysten, deres naboer og øvrige borgere i Sydhavnen om hvilke tiltag der kan iværksættes for at lovliggøre boligforholdene. Af invitationen til borgermødet fremgik bl.a. følgende:
"Guldkysten og Lorterenden er et område i byen med sin helt egen selvgroede stemning og liv. Der er mange kvaliteter at værne om. Samtidig er der også en række forhold i området, som kommunen er forpligtet til at håndtere med fx boliger uden godkendelse, boliger uden lejekontrakt og boliger, der kan være sundhedsfarlige.
Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med området, men en forandring vil være nødvendig. Det skal undersøges, hvad der skal til for, at flest muligt af de nuværende beboere, der ønsker det, kan blive boende i området, og mest mulig af områdets unikke egenart kan bevares."
Der deltog anslået omkring 100 borgere i borgermødet, der foregik ved, at borgerne blev delt op i grupper, der hver især kunne stille spørgsmål til planerne og komme med forslag og opmærksomhedspunkter til de tre forvaltninger.
Forslag og andre inputs blev skrevet ned til videre bearbejdning i forvaltningerne, men der var ingen opfølgende plenumdiskussion efter gruppearbejdet.
Der var mulighed for at blive skrevet på en mailliste og på at komme med i en følgegruppe.
De tre borgmestre vil søge en planlægningsbevilling på Overførselssagen.
Ad 2: Forretningsudvalget indstiller, at der afsættes 10.000 kr. fra borgerinddragelsespuljen som et rammebeløb til at iværksætte en undersøgelse af historikken bag bebyggelserne ved Lorterenden.
Joan begrundede forslaget med, at det er vigtigt at lokaludvalget ved, hvor lang tid, og i hvilken form der har været boliger ved Lorterenden, bl.a. for at kunne se, om beboerne har vundet hævd til at blive boende.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Lokaludvalget afsatte 10.000 kr. fra borgerinddragelsespuljen som et rammebeløb til at iværksætte en undersøgelse af historikken bag bebyggelserne ved Lorterenden.
Økonomi
Intet
Videre proces
Lokaludvalget følger arbejdet med at lovliggøre Lorterenden.
FU aftaler med sekretariatet, hvordan der findes nogen, der kan udføre opgaven med den historiske baggrund for bebyggelserne.
Beslutning
Hvornår opstod den del af bydelen, og hvordan (borgerinddragelsespuljen) Godkendt
Spørge borgmestrene, om der er en opsamling, vi kan få
Kan LU få en følgegruppe