Mødedato: 22.10.2020, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Nu er det jul igen (brug)

Se alle bilag
Kongens Enghave Lokaludvalg skal tage stilling til projekt Nu er det jul igen (brug).

Tidligere beslutninger

Med årsplanen for 2020 besluttede Kgs. Enghave Lokaludvalg at arbejde med genbrugsjulepynt i lighed med tidligere år:

https://www.kk.dk/node/14405/19122019/edoc-agenda/57c4473f-341e-487d-b5…

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget drøfter og beslutter projektforslaget Nu er det jul igen (brug) - en digital adventskalender med små film om, hvordan man kan lave julepynt af genbrugsmaterialer.
  2. at lokaludvalget afsætter kr. 3.200 til projektet. 

Problemstilling

Flettede Julehjerter og anden klassisk julepynt kræver ikke nødvendigvis glanspapir.
Vi er omgivet af enorme mængder farverige og mangfoldige materialer, som både er gratis, og som straks sætter fantasien i gang. Formålet med Nu er det jul igen (brug) er derfor at inspirere til at se mulighederne i genanvendelse af de ressourcer vi omgås og materialer, vi allerede har.

På grund af coronavirus kan vi i år ikke gentage traditionen om at samle bydelens børn til juleklip på biblioteket. I stedet producerer vi en digital adventskalender, hvor vi med inspiration i Jørgen Clevin laver små film, der viser, hvordan man kan lave julepynt af genbrugsmaterialer.

Adventskalenderen sendes ud på lokaludvalgets facebook og hjemmeside fire søndage i advent.

Lokaludvalget hjælper med at dele nyheder og kalender i lokale facebookgrupper mm.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og beslutter projektforslaget Nu er det jul igen (brug) - en digital adventskalender med små film om, hvordan man kan lave julepynt af genbrugsmaterialer og afsætter kr. 3.200 til projektet.

Økonomi

Honorar: 2.000 kr.
Facebook boost: 1.200 kr.

I alt: 3.200 kr.

Midlerne tages fra Lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje. Der er afsat 40.000 kr. til borgerinddragelse i denne pulje. Der er forbrugt 17.540 kr. Der er derfor 22.460 kr. til rest i puljen inden dette møde. Rest i Borgerinddragelsepuljen, hvis lokaludvalget vedtager at sætte projektet igang: 19.260 kr.

Videre proces

Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte indstillingen Enstemmigt.
Til top