Mødedato: 22.08.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Københavns Kommunes Miljøfestival 2013

I uge 41 afholdes Københavns Kommunes Miljøfestival 2013. Den bliver en optakt til fejringen af København som European Green Capital i 2014.Den overordnede overskrift for festivalen er Sharing Copenhagen.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller:
1. At Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter forslag til aktiviteter.
2. At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at deltage i miljøfestivalen.

Problemstilling

Traditionen tro inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Lokaludvalg til at være med til at arrangere den årlige miljøfestival.
Forvaltningen arrangerer en bydækkende event på Københavns Rådhusplads, mens Lokaludvalgene står for lokale aktiviteter, der understøtter formålet med festivalen, dens temaer mv.

Der er afsat en pulje på 300.000 kr. til 50% medfinansiering af de lokale aktiviteter. Lokaludvalgssekretariatets arbejdstid kan indregnes som medfinansiering fra Lokaludvalgenes side.
De lokale aktiviteter kan betragtes som en del af Miljøfestivalen, hvis de finder sted i løbet af uge 41, er offentlige og falder indenfor et eller flere af temaerne: Fremtiden gode by(-liv), Ressource-effektivitet og bæredygtigt forbrug, Den blå og grønne by, Grøn mobilitet, Klima & grøn omstilling.

På Lokaludvalgsmødet d. 6. juni 2013 blev der orienteret om Miljøfestivalen og forskellige Lokaludvalgsmedlemmer foreslog at lave aktiviteter med sammenhæng til projekterne Sydhavnstippen eller Grøn Energi i Sydhavnen eller med fokus på vand. Efter videre dialog om festivalen, foreslår miljømedarbejderne nu at festivalen får Tippen som tema.
Det skyldes, at der pt. arbejdes på at få defineret og fundraiset til en ny projektperiode på Sydhavnstippen og at festivalen forhåbentligt kan være med til at sætte fokus på dette. 

Det foreslås derfor, at Lokaludvalgets miljøfestival-aktivitet vil blive kædet sammen med aktiviteterne i Lokaludvalgets egen stand på Sundhedslaboratoriet Krop og Knop. Det vil give en stor synlighed og være en god måde at bruge medarbejder-ressourcerne på.

Under temaet bæredygtigt forbrug vil der blive sat fokus Tippen som bydelens fælles baghave til både leg, høst og dyrehold.

Arrangementet vil indgå i et festival-program for lokale projekter med fokus på høst, have og lignende.

Løsning

1. Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter forslag til aktiviteter.
2. Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter om Lokaludvalget skal deltage i miljøfestivalen med ovenstående aktiviteter.

Økonomi

Beslutningen vil ikke have nogen økonomiske konsekvenser, fordi evt. egenfinansiering vil bestå af medarbejdertimer.

Videre proces

26. august 2013: Deadline for projektbeskrivelse og budget, såfremt der søges om midler til afholdelse af aktiviteter. TMF sender grafisk identitet og materialepakke til deltagerne.
5. oktober 2013: Sundhedslaboratoriet Krop og Knop på Ellebjerg Skole.

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning vedr. årets Miljøfestival blev truffet på mødet d. 13. maj 2013: https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Teknik-OgMilj…;.

Beslutning

Lokaludvalget bakkede op om, at følge indstillingen og gav, inden for de skitserede rammer, sekretariatet frie rammer til at planlægge eventuelle aktiviteter under miljøugen. Der var ingen forslag til aktiviteter, men Lokaludvalget besluttede at deltage i miljøugen.
Til top