Mødedato: 22.05.2014, kl. 19:00
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Drøftelse om aktiviteter i forbindelse med overgang over Sydhavnsgade

Se alle bilag
Anders Rosendal, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens udvikling fremlægger foreløbige ideer til forbindelser over Sydhavnsgade og modtager input fra Kgs. Enghave Lokaludvalg til, hvordan der i de foreslåede krydsninger kan indtænkes aktiviteter, der kan være med til at skabe trafik og byliv.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og kommer med input til aktiviteter i forbindelse med en forventet kommende krydsning over Sydhavnsgade.

Problemstilling

Realdania har foræret Københavns Kommune en analyse af bedre forbindelser i Sydhavnen og er i skrivende stund i gang med at foretage analyser af, hvordan den nye og gammel bydel kan forbindes bedre via krydsning af Sydhavnsgade. Analysen skal ligge klar inden juli 2014, så den kan indgå i budgetforhandlingerne i Borgerrepræsentationen om budget 2015.

De krydsningsmuligheder det vil blive foreslået er ikke finansieret, hvorfor der efterfølgende skal ansøges om midler i diverse fonde og i kommunens eget budget.

På nuværende tidspunkt, ser det ud til, at der foreslås krydsning i terræn ved Sluseholmen og Borgmester Christiansens Gade og en cykel/gangbro fra Teglholm-siden til den ende af Scandiagade, der ligger i gammel bydel.

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er i løbende kontakt med Realdania og skal i forbindelse med forslag til budgetforhandlinger komme med oplæg til, hvordan der i de foreslåede krydsninger kan indtænkes aktiviteter, der kan være med til at skabe trafik og derved byliv på begge sider i forbindelse med brokonstruktionen. Det kunne være på broen eller på arealerne omkring ramperne. Lokaludvalget kan således være vidende om nogen der mangler lokaler eller at helt nye aktiviteter kunne sættes i gang og være en attraktor i området. Udvalgets input skal bruges til et idékatalog til budgetforhandlingerne og det skal derfor understreges, at der ikke ligger noget fast eller kan gives løfter om bestemte løsninger.

Vedhæftet er slides med inspiration til aktiviteter.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og kommer med input til aktiviteter i forbindelse med en forventet kommende krydsning over Sydhavnsgade.

Beslutning

Lokaludvalget kom med input til aktiviteter omkring en krydsning af Sydhavnsgade.
Til top