Mødedato: 21.11.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

B-sag Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen 2025

Der er modtaget 5 ansøgninger til 2025 puljen, som alle indstilles behandlet som B-sager.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Mette Kuhlen Gullach m.fl. til projektet "Fortællingens Dag" med det fulde beløb på 8.812 kr.

2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Copenhagen Concert Community til projektet "Sydhavns Saloner 2025 med det fulde beløb på 50.000 kr.

3. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Taarnby Park Studio til gadeteaterforestillingen "gademonstre" med det fulde beløb på 50.000 kr.

4. at lokaludvalget giver delvis støtte til ansøgningen fra Foreningen Centro Cultura Brasil Dinamarcan v/nNathalie Jakobsen til begivenheden "Capoeira Meeting 2025" med 14.000 kr. Der er søgt 21.000 kr. 

5. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen til projektet "Naturpleje på Tippen 2025" med det fulde beløb på 17.500 kr.

Problemstilling

Ansøgning nr. 1-3 er behandlet af Kulturudvalget, ansøgning nr. 4 er behandlet af Socialudvalget og ansøgning nr. 5 er behandlet af Bymiljøudvalget

 

Ad 1) "Fortællingens dag" Der er søgt 8.812 kr. og indstillet 8.812 kr.

Mette Kuhlen Gullach og Chanet Deleuran har søgt om 8.812 kr. til at afholde Fortællingens Dag den 22. januar på Cafeen i Karens Minde Kulturhus.

Fortællingens Dag er en landsdækkende årlig begivenhed, hvor arrangørerne gennem mundtlige fortællinger vil give publikum en inkluderende kulturel oplevelse med nærvær, dialog og fællesskab. I København er der efterhånden opbygget en solid tradition for arrangementet. Beløbet skal dække de fire fortælleres honorar efter grundtariffen samt deres transport.

KU indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb.

 

Ad 2) "Sydhavns Saloner 2025" Der er søgt 50.000 kr. og indstillet det fulde beløb.

Også Copenhagen Concert Community søger om støtte til en årligt tilbagevendende begivenhed på Karens Minde og i samarbejde med kulturhuset. Der er planen at der fra marts til oktober afholdes 4 Sydhavns saloner.

I hver salon medvirker et orkester, en forfatter, en videnskabsperson og en performancekunstner eller danser, - i alt 5-10 medvirkende. Desuden medvirker en vært, der præsenterer aftenens medvirkende og sammenhængen mellem dem.

Både kunstnere og musikere fra vækstlaget og mere etablerede og anerkendte folk engageres til at medvirke i salonerne og forskellige musikalske genrer skal præsenteres i løbet af salonerne.

Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 50.000 kr.

 

Ad 3) "Gademonstre" der er søgt 50.000 kr. og indstillet 50.000 kr.

Taarnby park Studio søger om støtte til at afholde 8 forestillinger på gadeplan forskellige steder i Sydhavnen i maj-juni 2025. Ansøgerne samarbejder med Sydhavn teater om at finde de rigtige lokaltioner til stykket. Begivenheden er inspireret af Pokemodspillet og inviterer publikum til at være aktive deltagere i hele stykket, hvor de skal lede efter monstrene, der er teaterets live-performere. Stykket er åbent for alle, og det er målrettet både børn, unge og voksne.

Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb.

 

Ad 4) "Capoeira Meeting 2025. Der er søgt 21.000 kr. og indstillet 14.000 kr. 

Den brasiliansk Danske kulturforening vil afholde en festival i marts 2025, der fokuserer på den brasilianske kampsport for kvinder, Capoeira. Festivallen har undertitlen "Kvinder i kamp". 

Festivallen ønsker ar at skabe fællesskaber og øge idrætsaktivitetsniveauet lokalt blandt beboere på tværs af Sydhavn. Eventen afholdes nu for anden gang i Sydhavn , og har med sin placering i marts måned, i anledning af kvindernes internationale kampdag, særligt fokus på kvinder i kampsport. Festivallen er åben for børn, unge og voksne uanset køn i alderen fra 6-99. Der vil være forskellige niveauer, således at alle kan deltage.

Festivallen afholdes på bavnehøj Skole.

 

Socialudvalget er positivt indstillet overfor ansøgningen, men de finder at budgettet indeholder en del udgiftsposter som lokaludvalget ikke kan støtte. Socialudvalget  indstiller, at ansøgningen støttes med 14.000 kr. øremærket posten "undervisning". Begrundelsen er, at der er begrænsede puljemidler, og at honorar til underviser vurderes som nødvendigt for at undervisningen kan gennemføres.

 

Ad 5) "Naturpleje på Sydhavnstippen 2025" Der er søgt 17.500 og indstillet det fulde beløb

Naturplejegruppen søger om støtte på 17.500 kr. til dækning af udgifterne til forfriskninger til  de frivillige ved naturpleje samt til køb af nye redskaber. Desuden søges der om støtte til reparation af ladcykel og til annoncering.

Naturplejen udføres alle søndage (52) med sæsonens mest påtrængende opgaver.
Hertil kommer 5 mere bredt annoncerede arbejdsdage spredt over vækstsæsonen, det er:

april Affaldsindsamling koordineret med DN
april Høslæt
maj Invasive arter
juni Høslæt
august Høslæt

Der forventes 4-5 deltagere hver søndag og ca. 50 deltagere til de annoncerede arbejdsdage.

Bymiljøudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb.

Det er et beskedent beløb i forhold til projektets omfang (antal arrangementer og 100 % frivilligt arbejde). Projektet bakker op om BMUs bydelsplansindsats ift. Tippen. Derudover har de levet op til målsætninger ved gennemførelse af tilsvarende projekt tidligere år.  

.

Løsning

Ansøgningerne indstilles som B-sager.

Økonomi

Der er søgt for 147.312 kr. og indstillet for 140.312 kr. 

Videre proces

Sekretariatet meddeler afgørelserne til ansøgerne snarest muligt efter lokaludvalgets møde.

Til top