Orientering fra Områdefornyelsen i Bavnehøj
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Dette punkt er et fast punkt på dagsordenen i Områdefornyelsen Bavnehøjs "levetid".
Den 5. december 2024 tager Områdefornyelsen første spadestik til Bavnehøj Allé projektet - tidspunktet er ikke fastlagt, men arrangementet vil være den officielle afslutning på aktiviteterne under Områdefornyelsen Bavnehøj. Alle er velkommen til at deltage.
Den 28. november skulle der egentlig være sidste styregruppemøde i Områdefornyelsen, men da der ikke skal træffes flere beslutninger, bliver aftenen i stedet til en fejring af Områdefornyelsen og dens projekter.
Fra kl. 17-19.30 mødes styregruppen til afslutningstaffel og fra kl. 19.30-21 er områdefornyelsens venner og samarbejdspartnere inviteret til reception med udstilling af områdefornyelsens projekter. Kl. 19.45 er der premiere på filmen om Områdefornyelsen i Bavnehøj. Alle fra lokaludvalget er velkommen til receptionen.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Intet