Orientering fra fagudvalg og arbejdsgrupper, herunder bydelsplansindsatser og aktiviteter.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne nedenfor til efterretning
Problemstilling
Lokaludvalget skal i den kommende tid have fokus på at realisere deres projekter i bydelsplanen. Derfor vil der løbende være mulighed for at underudvalgene fremlægger en status på deres arbejde hermed under dette punkt på dagsordenen.
Socialudvalget:
SU har som redegjort for andetsteds på dagsordenen deltaget i det første følgegruppemøde vedrørende botilbuddet på Ellebjergvej 39. SU vil fortsat holde øje med udviklingen i botilbud i og på grænsen til Sydhavnen. Der er i skrivende stund ved at blive stablet et orienteringsmøde på benene sammen med Valby Lokaludvalg om det kommende botilbud på Sjælør Station (flytning af E-huset fra Nørrebro). Mødet skal formentlig afholdes i 1. uge i februar.
Bymiljøudvalget:
Der har været møde med TMFs afd. Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold. Der har også været møde i Partnerskabet Tippen Syder, og BMU fortsætter med at arbejde med biodiversitet.
Kulturudvalget:
KU har haft besøg af Jan Lippert vedr. musikskoler, SV Festival m.m.
KU arbejder med idéudvikling ift. aktiviteter i 2025, med særligt fokus på rundvisning og gåtur med BR-medlemmer på Holmene i januar.
Bådehavnsgadegruppen:
Ikke noget nyt.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Intet