Afholdelse af lokaludvalgsseminar i begyndelsen af 2020
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter om lokaludvalget skal afholde et seminar i begyndelsen af 2020
2. at lokaludvalget i givet fald nedsætter en arbejdsgruppe på 3-4 medlemmer til at planlægge seminaret
3. at lokaludvalget fastsætter en dato for seminaret
4. at lokaludvalget beslutter nogle overordnede temaer for seminaret
Problemstilling
Siden lokaludvalgets sidste seminar i marts har lokaludvalget på flere møder søgt at samle op på konklusionerne fra seminaret. Det er dog svært at nå ordentligt i dybden med dette på et lokaludvalgsmøde med mange andre punkter på dagsordenen.
Forretningsudvalget foreslår derfor, at lokaludvalget afholder et nyt seminar i januar eller februar 2020, hvor der dels bliver mulighed for at få afrundet sidste års seminar, dels bliver mulighed for at drøfte et eller to andre temaer. Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget fastsætter en dato for seminaret, og at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der i samarbejde med sekretariatet kan planlægge seminarets nærmere indhold.
Forretningsudvalget foreslår, at den ene halvdel af seminaret bruges på at samle op fra sidste år, herunder afvikling af lokaludvalgets møder, så alle kan være med, behandling af puljemidler, puljemiddelkriterier mv. Og at den anden halvdel bruges på et nyt tema eller to, det kunne f.eks. være trafikken i Sydhavnen.
Løsning
Lokaludvalget drøfter, om der skal afholdes et nyt seminar i januar eller februar 2020. I givet fald nedsætter lokaludvalget en arbejdsgruppe med 3-4 medlemmer, der skal planlægge seminaret sammen med sekretariatet. Lokaludvalget finder en dato til seminaret og beslutter de overordnede temaer for seminaret.
Økonomi
Udgifterne til seminaret afholdes af sekretariatsmidlerne.
Beslutning
1. at lokaludvalget beslutter om lokaludvalget skal afholde et seminar i begyndelsen af 2020
2. at lokaludvalget i givet fald nedsætter en arbejdsgruppe på 3-4 medlemmer til at planlægge seminaret
3. at lokaludvalget fastsætter en dato for seminaret
4. at lokaludvalget beslutter nogle overordnede temaer for seminaret
Ad 1) og 3) Lokaludvalget besluttede uden afstemning at afholde seminar en søndag i marts 2020. Sekretariatet sender doodle til planlægningsgruppen med henblik på at afholde første planlægningsmøde i december. Lise tilbød, at Dansk Metal kan være vært for seminaret.
Ad 2) Asbjørn, Lise, Hanne og Hanne Mai vil deltage i planlægningen. Hanne Mai kan dog først deltage i januar. Sekretariatet deltager også.
Ad 4) Lokaludvalget blev enige om, at de overordnede temaer skal være
- Afviklingen af lokaludvalgets møder
-Puljemiddelkriterier
- Trafik/parkering med fokus på parkering