Mødedato: 21.11.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Orientering om lokaludvalgets julearrangement på Bavnehøj

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om lokaludvalgets julearrangement på Bavnehøj og udpege medlemmer til at hjælpe til ved arrangementet.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om lokaludvalgets julearrangement på Bavnehøj til efterretning

2. at lokaludvalget udpeger 3-4 medlemmer, der deltager i arrangementet og kan hjælpe sekretariatet med at rydde op.

 

Problemstilling

Lokaludvalgets julearrangement afholdes i år den 1. december kl. 16.30-17.30 på Bavnehøj.

Den geografiske placering er hjørnet af Tranehavevej og H. V. Rolstedsgade, hvor boligforeningen Sjællandshuse stiller deres store grantræ til rådighed som midtpunktet i julearrangementet.

Programmet er som følger:

16.30-16.35: Velkommen ved Joan Røge

16.35-16.50: Sankt Annæ Bigband spiller julemusik

16.50-17.10: Besøg af julemanden. Træet tændes og uddeling af godteposer

17.10-17.30. Ilddans

17.30 - arrangementet slutter.

 

Arrangementet er annonceret på Facebook, Instagram og på lokaludvalgets hjemmeside, og det annonceres i Kgs. Enghave Bladet i uge 47. Det er også aftalt med lokalavisen, at de bringer en artikel om arrangementet i uge 47 eller 48. Endelig annonceres det i Havnefar.

 

Sekretariatet kan godt bruge nogle hjælpende hænder til opsætning og nedtagning af pavillon samt generel oprydning. Forretningsudvalget indstiller, at der udpeges 3-4 af lokaludvalgets medlemmer til at deltage i arrangementet og hjælpe til.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. Lokaludvalget udpeger 3-4 medlemmer, der deltager i arrangementet og hjælper med opstilling og nedtagning mv.

Økonomi

Udgifterne til arrangementet dækkes af lokaludvalgets pulje til egne projekter.

 

Beslutning

[Hans, Steen, Joan, Jan, Hanne], Lotte, Asbjørn, Nina, Lise
Til top