Lancering af bydelsplaner 25. oktober 2017
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget finder mindst 3-4 medlemmer, der kan deltage i "Bydelsplansbazaren" den 25. oktober.
Problemstilling
Alle 12 bydelsplaner præsenteres den 25. oktober 2017 k. 15.45-18, hvor Overborgmesteren er vært. Invitationen til lanceringen er sendt pr. mail til lokaludvalgets medlemmer den 13. september. alle medlemmerne af Borgerrepræsentationen og medarbejderne i sekretariaterne er ligeledes inviteret. Efter velkomsttale fra Overborgmesteren og taler fra to lokaludvalgsformænd, består resten af arrangementet af bydelsplansbazaren, hvor hvert lokaludvalg har en bod, og hvor man kan præsentere bydelsplanen og pixibogen for politikerne.
Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget finder 3-4 medlemmer, der kan repræsentere lokaludvalget i bazaren.
Løsning
Lokaludvalget finder mindst 3-4 medlemmer, der kan deltage i "Bydelsplansbazaren" den 25. oktober.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.