Mødedato: 21.09.2017, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 Kbh SV

Lokaludvalgets aktiviteter i forbindelse med valg til lokaludvalg

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal beslutte, hvilke forberedelser til valg til lokaludvalg, lokaludvalget skal deltage i, og om nødvendigt afsætte midler hertil.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. At lokaludvalget drøfter valgmødet, hvor der vælges nyt lokaludvalg. Valgmødet finder sted den 26. februar 2018.

  2. At lokaludvalget drøfter og godkender valggruppens budget.

Problemstilling

Der skal afholdes valg til lokaludvalg i februar og marts 2018. Lokaludvalgets valggruppe (Annemarie, Steen, Hans og Jan) foreslår, at lokaludvalget i perioden op til valget deltager i en række aktiviteter for at synliggøre lokaludvalget. Desuden foreslår valggruppen, at der bliver fremstillet en film med billeder optaget i/over Sydhavnen ved hjælp af en drone.

Valggruppen har oplyst følgende budget:

 

Plakater trykt i A3 størrelse

500

Forplejning ved events, balloner mv.

3000

Folder om lokaludvalget

0

Oplæg til lokalavis mhp portrætinterviews med LU-medlemmer (kaffe mv.)

500

Film inkl. Målretningskampagne og speak

21.000

Annoncering i lokalavis

4000

I alt

29.000

 

Valggruppen uddyber de enkelte poster på lokaludvalgsmødet.

Sekretariatet bemærker, at der på lokaludvalgsmødet den 27. april 2017 blev afsat et rammebeløb på 30.000 kr. til afholdelse af aktiviteter i 2017 i forbindelse med valg til lokaludvalg.

Løsning

Lokaludvalget orienteres om valggruppens overvejelser, og tager stilling til, om ovenstående aktiviteter skal iværksættes.

Økonomi

Rammebeløb afsat på lokaludvalgsmøde 27.4: 30.000 kr.

Budget jf. ovenstående 29.000 kr.

Rest af rammebeløb 1.000 kr.          

 

Beslutning

Ad 1) Lokaludvalget drøftede valggruppens forslag til aktiviteter og godkendte disse.

Ad 2) Lokaludvalget stemte om valggruppens forslag til budget. Johan og Patrick undlod at stemme, alle øvrige medlemmer stemte for

 

Budgettet på 29.000 kr. blev dermed vedtaget.
Til top