Mødedato: 21.09.2017, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 Kbh SV

Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget to ansøgninger, der skal behandles på dette møde.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Sydhavns Teater til forestillingen "Marienborg Nej Tak!" med det fulde beløb på 15.000 kr.

2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Rolf Sparre Johansson til arrangementet "Oplæsning +forfattersamtale i Aage og Agnes Bøger" med 12.000 kr. Ansøgeren har søgt om 18.000 kr.

 

Problemstilling

Kulturudvalget har behandlet begge ansøgninger.

Ad 1) "Marienborg, Nej Tak!"

Sydhavn Teater søger om 15.000 kr. til at kunne engagere komponisten Johannes Smed, der skal skræddersy et stemningsfuldt og tidstypisk lyddesign til vores forestilling om Anker Jørgensen: Marienborg - Nej Tak! Ansøgeren oplyser, at arbejdet finder sted under prøverne i november og december 2017.

Sydhavns Teater er i gang med at skabe en ny forestilling, der handler om Anker Jørgensen og hans tilknytning til Sydhavnen, hvor han befandt sig bedre end på Marienborg. Teatret vil gerne ansætte en komponist til at skabe det rette lydbillede til forestillingen, og det ansøgte beløb skal gå til at dække halvdelen af komponistens honorar. 

Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

Ad 2) "Oplæsning +forfattersamtale i Aage og Agnes Bøger"

Ansøgeren, der er forfatter og cand. mag i Litteraturvidenskab, søger om 18.000 kr. til at afholde tre aftener med oplæsning af udvalgte forfattere samt efterfølgende samtale mellem forfatter, moderator og publikum. Arrangementerne afholdes i Aage og Agnes Bøger, som er en relativt nyåbnet boghandel på Borgbjergsvej. Der søges om støtte til  forfatterhonorarer og snacks.

Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen imødekommes delvist med 12.000 kr. Kulturudvalget finder, at det er et godt arrangement men henviser til det forholdsvis store beløb, der er søgt til forplejning/snacks samt til lokaludvalgets begrænsede puljemidler. Sekretariatet bemærker, at ansøgerne er underrettet om, at der kun kan gives støtte til aktiviteter efter afholdelse af lokaludvalgsmødet, altså fra den 22. september.

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og tager stilling til ansøgningerne.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til den enkelte ansøger tages fra Kgs. Enghavepuljen i 2017. Bevillinger gives som en underskudsgaranti, da Lokaludvalget ikke må bidrage til at projekter genererer overskud.

 

Beslutning

Ad 1) Marienborg - Nej Tak

Johan stemte imod

Patrick undlod at stemme

Alle øvrige medlemmer stemte for forslaget.

 

Ad 2) Forfatteroplæsning

Johan stillede ændringsforslag om at der meddelt afslag på ansøgningen, da det blev afholdt i en boghandel, der må betragtes som kommerciel virksomhed.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget

For stemte: Patrick, Helle Johan, Peter, Brian

Imod stemte: Mathilde, Steen, Hans, Annemarie, Anna, Kirsten, Ann, Jan

Undlod: Dan, Benny, Inga, Joan

 

Der blev stemt om indstillingen om at bevilge 12.000 kr.

For stemte: Mathilde, Steen, Hans, Annemarie, Anna, Kirsten, Ann, Jan

Imod stemte: Patrick, Helle Johan, Peter, Brian

Undlod: Dan, Benny, Inga, Joan

Indstillingen om at bevilge 12.000 kr. blev vedtaget.

 

lokaludvalget vedtog at bevilge 12.000 kr. som underskudsgaranti

Joan bemærkede, at det nye lokaludvalg bør have en princip diskussion om at give støtte til erhvervsvirksomheder.

Til top