Mødedato: 21.05.2015, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Høring: Almene Boliger

Se alle bilag
Lokaludvalget skal vedtage et høringssvar om forslag til kommuneplantillæg om almene boliger.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter og vedtager indstilling om høringssvar vedrørende kommuneplantillæg om almene boliger, udarbejdet af Socialudvalget.

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget en høring vedrørende kommuneplantillæg om almene boliger. Høringsfristen er den 7. juni 2015.

I forbindelse med indgåelse af finansloven for 2015 er der indgået aftale om en ændring af lov om planlægning og almenboligloven. Lovforslaget om ændring af Planloven giver kommunerne mulighed for at stille krav om op til 25 procent almene boliger i forbindelse med lokalplanlæningen for nye boligområder. Det er en forudsætning for at bruge planbestemmelserne om almene boliger i lokalplanerne, at der er optaget retningslinjer herom i kommuneplanen.

Høringsmaterialet kan findes på Bliv Hørt-portalen via dette link:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/almene-boliger

Forslaget har tidligere været sendt i forudgående høring.

Socialudvalget har udarbejdet forslag til høringssvar, der vedlægges som bilag.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede forslaget til høringssvar. Lokaludvalget besluttede at lade socialudvalget udarbejde indstilling, da dette kunne nås inden fristen den 7. juni. 

Til top