Mødedato: 21.05.2015, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Høring: Kultur- og fritidspolitik 2016-2019

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal afgive høring vedrørende kommunens nye kultur- og fritidspolitik.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter indstillingen  fra Socialudvalget om høringssvar på Københavns Kommunes nye kultur- og fritidspolitik

2. at lokaludvalget vedtager indstillingen

Problemstilling

Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 udløber ved udgangen af 2015. Et forslag til en ny politik for perioden 2016-2019 er nu sendt i høring. Kultur- og Fritidspolitikken er i høring indtil 15. juni 2015.

 Det helt centrale begreb i Kultur- og Fritidspolitikken for 2016-2019 er ’Storbykultur’. Ambitionen er en levende storby med kant. En by, der tør tænke nyt og gå nye veje, samtidig med at den holder fast i sin egenart. Politikken spiller på den måde op mod Kommunens visioner om København som en eksperimenterende og mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende.

Politikken er en forventningsafstemning mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen om, hvilken vej kultur og fritidsområdet i København skal udvikle sig.

Høringsmaterialet kan findes på Bliv Hørt-portalen:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kultur-og-fritidspolitik-2016-2019

Socialudvalget har udarbejdet forslag til høringssvar, som vedlægges. Kulturudvalget vil ligeledes udarbejde et forslag til høringssvar. Dette er imidlertid endnu ikke modtaget i sekretariatet. Når KUs forslag er modtaget, vil det blive videresendt til medlemmerne pr. mail og et udskrift til hver af mødedeltagerne vil blive taget med på mødet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter de to forslag til høringssvar og bemyndiger sekretariatet til på baggrund af forslagene og drøftelserne på lokaludvalgsmødet at indsende et samlet høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Johan Thornberg fremsatte protokolbemærkning om, at han står fuldstændig bag bibliotekspakken og således ikke har betænkninger imod at indskrænke bibliotekets betjente åbningstid.

Lokaludvalget vedtog at bemyndige sekretariatet til at sammenskrive udtalelsen og sende den til godkendelse i FU.

Til top