Fornyet høring om ændring af navne på tre pladser på Stejlepladsen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
- at lokaludvalget meddeler Vejnavnenævnet, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til de tre foreslåede navne til pladser på Stejlepladsen
Problemstilling
Den 31. marts 2023 besvarede Kgs. Enghave Lokaludvalg en høring fra Vejnavnenævnet om forslag til nye vej- og pladsnavne på Stejlepladsen. I høringssvaret foreslog lokaludvalget en række navne, der kunne anvendes på Stejlepladsen.
Den 17. oktober 2023 oplyste Vejnavnenævnes sekretariat, at de ville indstille følgende navne til godkendelse i nævnet:
- Multevej
- Ørredvej
- Sildevej
- Flyndervej
- Grøntudsevej
- Rusevej
- Skudevej
- Kuttervej
- Drivvodsplads
- Bolværksplads
- Brøndskibsplads
Alle de indstillede navne var foreslået af lokaludvalget.
Vejnavnenævnet har den 13. marts 2024 bedt lokaludvalget om en udtalelse i anledning af, at nævnet gerne vil foretage følgende ændringer af navnene på de tre pladser på Stejlepladsen:
Brøndskibsplads ændres til Brøndskibspladsen
Bolværksplads ændres til Bolværkspladsen
Drivvodsplads ændres til Lanternepladsen:
Alle vej- og pladsnavne til Stejlepladsen fremgår af bilaget
Der er frist for indsendelse af høringssvar den 10. april 2024.
Løsning
Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget meddeler Vejnavnenævnet, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Økonomi
Intet
Videre proces
Sekretariatet meddeler Vejnavnenævnet, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til de foreslåede ændringer.