Mødedato: 21.03.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde

Beslutning: henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med anmodning om genopretning af Teglholmsgade

Se alle bilag
Lokaludvalget skal godkende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om genopretning af Teglholmsgade.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg.

1. at lokaludvalget godkender vedlagte forslag fra Bymiljøudvalget til brev til Teknik- og Miljøforvaltningen om genopretning af Teglholmsgade

Problemstilling

Bymiljøudvalget finder det nødvendigt, at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at stå for en genopretning af Teglholmsgade, som er den gennemgående vej gennem Teglholmen til Sluseholmen. I følge Københavns Kommunes egne tal (KK-kort), kører der 9500 biler ad Teglholmsgade hvert døgn på hverdage. Vejen er nedslidt og med dårlige oversigtsforhold og dårlige forhold for bløde trafikanter, herunder børn på vej til Skolen i Sydhavnen.

Halvdelen er Teglholmsgade er offentlig vej, der anden halvdel er privat fællesvej. En genopretning af vejen vil derfor skulle ske i samarbejde mellem Københavns Kommune, de eksisterende vejlaug og grundejerne på de grunde, der endnu ikke er bebyggede.

Bymiljøudvalget har lavet vedlagte forslag til brev til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Løsning

Lokaludvalget godkender forslaget fra Bymiljøudvalget til brev til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget

Videre proces

Sekretariatet sender brevet til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte BMUs forslag til brev
Til top