Mødedato: 21.03.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde

Anmodning om støtteerklæring fra Kulturhavn 2024 til at søge støtte fra Festivalpuljen

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal beslutte om lokaludvalget vil afgive en støtteerklæring til Kulturhavn 2024, i forbindelse med at de søger støtte i Københavns Kommunes Festivalpulje.

Indstilling

 

  1. at lokaludvalget godkender Forretningsudvalgets forslag til en støtteerklæring til Kulturhavn 2024 om at søge 3-årig støtte til Kulturhavn i Festivalpuljen gældende fra 2025

Problemstilling

Kulturhavn 2024 har henvendt sig til Forretningsudvalget, fordi Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) som led i omfattende besparelser har taget den økonomiske støtte fra Kulturhavns-projektet gældende allerede fra 2024. Det lykkedes dog for KFU at finde disponible midler til at sikre at Kulturhavn kan afholdes i år.

Samtidig blev Kulturhavn af KFU opfordret til at søge økonomisk støtte i Københavns Kommunes festivalpulje for en periode på 3 år, gældende fra 2025-27.

Der er ansøgningsfrist til Festivalpuljen den 1. april, og Kulturhavn mener, at det kan styrke deres ansøgning til deres aktiviteter i Sydhavnen, hvis lokaludvalget giver dem en støtteerklæring.

Lokaludvalget besluttede på februarmødet at støtte en ansøgning fra Kulturhavn 2024 til dette års aktiviteter med det fulde beløb på 40.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget beslutter at sende vedhæftede forslag til støtteerklæring til Kulturhavn 2024.

Løsning

Lokaludvalget godkender Forretningsudvalgets forslag til en støtteerklæring (vedlagt)

 

 

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet sender støtteerklæringen til Kulturhavns-sekretariatet snarest muligt efter mødet.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte den foreslåede støtteerklæring.
Til top