Beslutning om at indgå i fælleshenvendelse vedr. partikelforurening
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter at være medunderskrivere på en fælles henvendelse fra lokaludvalgene vedrørende partikelforurening.
Problemstilling
Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg har fået lavet en undersøgelse af partikelforurening. I den forbindelse vil de gerne sende en henvendelse til de involverede borgmestre for at gøre dem opmærksomme på de problematikker og anbefalinger, som de er kommet frem til.
Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg ser meget gerne, at henvendelsen bliver sendt på vegne af så mange lokaludvalg som muligt, da det er tale om en bydækkende problematik. Deadline for tilbagemelding, om man ønsker at være medunderskriver, er den 29. marts, men gerne før.
Henvendelsen har været drøftet i Bymiljøudvalget, der anbefaler, at lokaludvalget bliver medunderskriver, da problematikken med meget massiv partikelforurening også er noget Kgs. Enghave Lokaludvalg har fokus på.
Undersøgelsen ligger på medlemmernes side og fælleshenvendelsen fra Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg ligger som bilag. Opmærksomheden henledes på debatmødet tirsdag d. 9. april kl. 17-19 i Biblioteket, Rentemestervej 76, 3. sal. Alle er velkomne.
Løsning
Lokaludvalg beslutter at være medunderskriver på henvendelsen, da undersøgelsen også er relevant for Sydhavnen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet videreformidler lokaludvalgets beslutning til Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg