Meddelelser
Medlemsrokering
Nyt medlem af Lokaludvalget for Konservative, Jan Dam, er godkendt i Borgerrepræsentationen d. 28.2.13
Forsøg med lokal forankring
Mail med orientering om status for ”Forsøg med lokal forankring” og de 2 endelige forsøgsbeskrivelser, som kommer til at foregå i Kgs. Enghave, er sendt ud til alle i Lokaludvalget d. 7. marts 2013. De bevilligede forsøg har givet tilladelse til offentliggørelse af deres forsøgsbeskrivelser, så de er nu ikke længere fortrolige.
Miljøarbejdet
Lokaludvalgets miljømedarbejderne har afsendt en afrapportering for 2012 af den del af miljøopgaven, som er varetaget af sekretariatet. Teknik- og Miljøforvaltningen beder om en sådan afrapportering hvert år, som et led i aftalen om overdragelsen af miljøopgaven. Interesserede kan henvende sig til sekretariatet for at modtage rapporten.
Miljømedarbejder, Katja Lange, har været i kontakt med Center for Miljø (CMI) for at høre nærmere om baggrunden for miljøgodkendelsen til skrothåndtering på Speditørvej. Den ingeniør, der står for godkendelsen vil lave en revidering af miljøgodkendelsen med ny høringsfrist, således at der i højere grad tages hensyn til Tippen som rekreativt område. Den nuværende miljøgodkendelse på 28 sider kan fås ved henvendelse til sekretariatet.
CMI har der ud over tilbudt at arrangere et møde mellem BMU og virksomheden. Der arbejdes på at finde en dato til dette møde.
På baggrund af ovenstående udsættes en evt. klage til efter den nye miljøgodkendelse, som vil blive sendt direkte til Lokaludvalget.
Åben miljørådgivning starter på Sydhavnens Bibliotek torsdag d. 21. marts og derefter hver d. 3. torsdag i måneden. Der vil på Lokaludvalgets hjemmeside være et link, hvor man kan spørge om miljøet. Derudover vil der blive lagt en masse link op, med de forskellige miljø-projekter. Et kort, hvor der er markeret fx solcelletag, vindmøller, affald, grønne baggårde, Tippen, cykeludlejning, cykelplejeplads, delebil, mm.
Høring
Lokaludvalget har modtaget en høring om skoledistrikter 2014-15 med høringsfrist d. 19.4. Sekretariatet har forespurgt bydelens tre folkeskoler vedr. input og dette samt høringsmateriale behandles på socialudvalgsmøde d. 2. april.
Arrangementer
D. 6. april kl. 15 er der fåreudbinding på Tippen. Efter fåreudbindingen er der åbent i naturskolen, hvor børnene vil kunne filte små bolde. Send gerne facebook-invitationen på Lokaludvalgets facebook-side videre i jeres netværk.
Sekretariatet har modtaget en foreløbig tidsplan for Sydhavnsmetroen fra udredning til behandling i Borgerrepræsentationen. Metroselskabet melder, at de er færdige med udredningen om metro til sydhavnen d. 7. maj, at det foreslås at den sendes til BR og Lokaludvalg onsdag d. 8. maj og at der afholdes besigtigelse og borgermøde onsdag d. 15. maj. Udredning forventes endeligt behandlet i BR ultimo juni 2013.
Beslutning
Yderligere meddelelser
- Joan R. orienterede om, at det årlige besparelsesforslag på lokaludvalgene fra kommunens side foreslås at være: samlokalisering af lokaludvalgssekretariaterne til 5 sekretariater, nedskæring af puljemidlerne og nedsættelse af lokaludvalgsmedlemmers mulighed for kompensation for ADSL til 200 kr./md. Lokaludvalgsformændene har skrevet et fælles brev til Økonomiforvaltningen, hvori formændene opfordrer til, at disse forslag udgår af budgetforhandlingerne.
- Lokaludvalgsformændende er desuden blev præsenteret for et forslag fra Center for Sikker By om, at lokaludvalgene laver en fælles kommunikationsindsats omkring opstillingsmøderne 2014. På næste lokaludvalgsmøde i april vil der således være en indstilling om dette samt forslag om at afsætte midler til formålet.
- Karens Minde Kulturhus har sendt et svarbrev til Lokaludvalget vedr. dets disponeringer omkring weekend- og aftenåbent, som blev omdelt på mødet. I brevet fremgår, at der er stor interesse for Kulturhusets arrangementer både på hverdage og i weekenden og at Kulturhuset har forsøgt at efterkomme begge behov ved at dele de ekstra midler som er tildelt for 2013-14 mellem dem. Kulturhuset meddeler, at de fortsat vil arbejde for at kunne udvide åbningstiden mere permanent.