Orientering fra Områdefornyelsen i Bavnehøj
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Dette punkt er som udgangspunkt fast på lokaludvalgets dagsorden.
Der afholdes møde i Områdefornyelsens Dagsordenen bæger præg af, at Områdefornyelsen er i sin afsluttende fase, og at der derfor er en del evalueringer, styregruppen skal drøfte.
Der skal også drøftes muligheder for forankring af nogle af Områdefornyelsens projekter.
desuden skal styregruppen drøfte de afsluttende aktiviteter i Områdefornyelsen.
Jan og Joan vil fortælle om beslutningerne på styregruppemødet på nærværende møde.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Jan og Joan orienterede:
Der er etableret et samarbejde mellem SOF og SydhavnsCompagniet om terapihaven på vestre Kirkegård. Der har været en del uro ved terapihaven, men OMFR og SydhavnsCompagniet håber, at der falder ro på nu.
Der er sidste styregruppemøde den 28. november.
Der arbejdes på at sikre forankringen på de aktiviteter, der er løbet i gang af OMFR - det er endnu ikke afklaret, om der er aktiviteter eller projekter, der skal forankres i lokaludvalget.
Der vil være lydvandringer på Vestre Kirkegård fra september.
I december afsløres det store kunstværk på Enghavevej.
Områdefornyelsen vil have aktiviteter på Kulturnatten.
Der er ved at blive dannet en forening, Fællesskab Bavnehøj, som f.eks. kan stå for Fastelavn på Bavnehøj Allé.