Mødedato: 20.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde

B-sag: Ansøgningerne til Kgs. Enghave Puljen

Der er modtaget 6 ansøgninger til behandling på dette møde. Ansøgningerne er indstillet som B-sager.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, at:

  1. at Lokaludvalget melder afslag til ansøgningen fra NextDoor Project til aktiviteten ”Stemninger”. Der er ansøgt om 20.000 kr.

     

  2. at Lokaludvalget yder delvis støtte til ansøgningen fra Hwarang Tigers til aktiviteten ”TAEKWONDO FOR ALLE OG HELE FAMILIEN” med et beløb på 3.000 kr. Der er ansøgt om 28.000 kr.

     

  3. at Lokaludvalget yder delvis støtte til ansøgningen fra Foreningen Alenemorskabet til aktiviteten ”Aktivitetsklub for udsatte enlige mødre og børn i Kgs Enghave” med et beløb på 4.125 kr. Der er søgt om et beløb på 14.125 kr.

     

  4. at Lokaludvalget yder delvis støtte til ansøgningen fra Foodsharing Copenhagen til aktiviteten ”Community dinner: In the name of surplus” med et beløb på 7.700 kr. Der er ansøgt om 10.700 kr.

     

  5. at Lokaludvalget melder afslag til Sydhavnens Erhvervsfremme Forening til aktiviteten ”Opgradering af hjemmeside www.2450-sv.dk”. Der er ansøgt om 20.000 kr.

     

  6. at Lokaludvalget yder delvis støtte til ansøgningen fra Sydhavn Teater til aktiviteten ”KIN Festival” med 20.000 kr. Der er ansøgt om 30.000 kr.

 

Problemstilling

Ansøgning 1-3 er forbehandlet af Socialudvalget, 4-6 er forbehandlet af Kulturudvalget. Bymiljøudvalget havde ingen ansøgninger i denne ansøgningsrunde.

Ad 1) Ansøgning fra NextDoor Project til projektet ”Stemninger”. Der er søgt 20.000 kr. Der er indstillet til afslag.

Projektet STEMNINGER undersøger hvordan børn med og uden hørenedsættelse kan mødes i fælles musiske oplevelser, ved at give musikken krop, form og taktilitet. Projektet inddrager skoler og skoleklasser, hvor børn med høretab og børn uden høretab har en hverdag sammen. I efteråret inviteres klasserne ind til forløb, hvor ansøger åbner for fælles musiske oplevelser ved at komponere, mærke, bygge og bevæge musikkens stemninger sammen. Hvert år fødes 100-150 døve børn i Danmark. Selvom de fleste af børnene i dag kan hjælpes til en form for hørelse ved operation, betyder det ikke at børnene får normal hørelse. Ca. 1% af befolkningen under 18 år lever med en hørenedsættelse. Projektets erfaringer dokumenteres i både video og skrift og afsluttes med et inspirationsseminar på Karens Minde Børnekultursted for kunstfaglige, skolelærere, pædagoger og kulturarbejdere, som ønsker at indtænke større tilgængelighed i deres værker og aktiviteter for børn.

Socialudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til afslag med begrundelsen, at det vurderes at målgruppen blandt børnene i Sydhavnen er for lille såvel som at der er tale om et bydækkende arrangement som ikke har beskrevet særlig relevans eller forankring i Sydhavn.

 

Ad 2) Ansøgning fra Hwarang Tigers til projektet ”TAEKWONDO FOR ALLE OG HELE FAMILIEN. Der er søgt om et beløb på 28.000 kr. Der er indstillet en bevilling på delvis støtte med et beløb på 3.000 kr.

Ansøger ønsker støtte til at fremme deltagelsen i projektet såvel som støtte til indkøb af fornødne materialer. Formålet med projektet er at anvende kampsporten taekwondo, som et værktøj til at sikre flere børn, unge og alle i børnefamilien mere fysisk aktivitet, sundhed og mental trivsel i hverdagen. Ansøger pointere at SPOR10 i Jernbanebyen ønsker at etablere fællesskaber i Jernbanebyen, inden selve byudviklingen starter. Derfor har ansøger fået adgang til at skabe taekwondo aktiviteter i en tidligere industrihal. Betongulvet i industrihallen ønskes tildækket med specielle kampsportsmåtter (som støtten går til at indkøbe), som minimerer risikoen for skader under træning for alle og giver plads til, at de mindste børn kan tumle under familietaekwondo. Måtterne har desuden en multifunktion, da de kan flyttes og aftages efter behov. Ansøger nævner at det sikrer, at Spor10 kan rumme flere idrætsgrene og aktiviteter på en gang. Projektet starter i august og løber til december, og ansøger forventer 100 deltagere.  

Socialudvalget indstiller på baggrund af ansøgning og opfølgende besvarede spørgsmål til en bevilling på delvis støtte på 3.000 kr. øremærket til markedsføring. Grunden til at ansøgningen ikke imødekommes med fuld støtte er, at der er meget begrænsede midler tilbage i puljen for resten af året.

 

Ad 3) Ansøgning fra Foreningen Alenemorskab til projektet ”Aktivitetsklub for udsatte enlige mødre og børn i Kgs Enghave”. Der er søgt om et beløb på 14.125 kr. Der er indstillet til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 4.125 kr.

I et samarbejde mellem Foreningen Alenemorskab og Karens Minde Kulturhus søges der støtte til at tilbyde en aktivitetsklub for sårbare, udsatte enlige mødre og deres børn i Kgs Enghave. Over 5 mødegange på hverdags-eftermiddage i sensommeren efterår og vinter 2024 er formålet er at give udsatte enlige mødre og børn adgang til et styrkebaseret fællesskab og netværk samt et fysisk mødested i hverdagen. Projektets aktiviteter varierer fra gang til gang, men indeholder legestue, krea-værksted og bevægelsesaktiviteter. Alle fem mødegange er koblet op på en fællesspisning i Karens Minde Kulturhus. Der vil til hver aktivitet være tilknyttet minimum to frivillige fra Foreningen Alenemorskabs kartotek af mere end 50 frivillige på landsplan. De frivillige er selv enlige mødre som deltagerne vil kunne spejle sig i og som kan stå for at skabe et rart og imødekommende rum i øjenhøjde. Ansøger forventer +70 deltagere fordelt på de fem mødegange.

Socialudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen og det opfølgende indsendte reviderede budget til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 4.125 kr. Begrundelsen for at ansøgningen ikke imødekommes med fuld støtte er, at puljen har meget begrænsede midler tilbage for året.   

 

Ad 4) Ansøgning fra Foodsharing Copenhagen til projektet ”Community dinner: In the name of surplus”. Der er søgt et beløb på 10.700 kr. Der er indstillet til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 7.700 kr.

Projektet søger midler til at skabe en offentlig middags- og kunstaften, der fungerer som et fællesskabsmøde og fællesskabsbygger sammen med at være en begivenhed for at dele viden relateret til overskud, workshops og kunst lavet af overskudsmateriale. Dagen slutter med en musikkoncert. Ca. 60 publikummer forventes at deltage til begivenheden i Karens Minde Kulturhus d. 6. august. Projektet er åbent for alle, da et af Foodsharing Copenhagens mål er at bringe mennesker sammen gennem mad og viden om fødevarers bæredygtighed. Foodsharing Copenhagen har 600 tilmeldte frivillige og en af de største frivillige organisationer i Danmark, der bekæmper madspild. Organisationen har samarbejder med de største frugt- og grøntsags- (inkl. brød og tørvarer) grossister i regionen. I 2019 sparede organisationen over 13.000 tons mad i at gå til spilde og nærede 16.000 mennesker. Ansøger ønsker at Kgs. Enghave op for den bevægelse af deling af overskudsmad og viden, som de har sat i gang.

Kulturudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen og den opfølgende indleveret information til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 7.700 kr. øremærket til rekruttering og lokaleleje. Begrundelsen for at ansøgningen ikke imødekommes med fuld støtte er, at puljen har meget begrænsede midler tilbage for resten af året. Udvalget finder projektet godt og relevant for bydelen i kraft af fokus på fællesskab, miljø og bæredygtighed. Udvalget vil dog gøre opmærksom på at skolesommerferien ikke er slut d. 6. august.

Ad 5) Ansøgning fra Sydhavnens Erhvervsfremme Forening til aktiviteten ”Opgradering af hjemmeside www.2450-sv.dk”. Der er søgt om et beløb på 20.000 kr. Der er indstillet til afslag.

Ansøger ønsker midler til at understøtte opgraderingen af sin hjemmeside, som ansøger mener er til glæde og gavn hele Sydhavnen - beboere såvel som turister. Siden vil udvides således, der er mere mulighed interaktion herunder indlæg fra læsere, opdateringer af nyheder indenfor kunst, kultur og arkitektur. Ansøger har en eksisterende hjemmeside som ikke virker som ønsket og er svær at opdatere. Lige nu har den over 4000 besøgende pr. måned og indeholder bl.a. informationer om aktiviteter i Sydhavnen herunder information om kulturelle begivenheder, koncerter, loppemarkeder, street food markeder m.v. Målet for ansøger er at have en mere brugervenlig hjemmeside med endnu flere besøgende og informationer, som på den måde gør det nemmere for de lokale og turister at følge med i aktiviteter i området. en del af budgettet går til at oprette et mailsystem, der automatisk kan informere brugere om nye begivenheder i området, så en større udbredelse af kulturelle tilbud finder sted. Det mener ansøger må være i Lokaludvalgets interesse at bidrage til. Projekt igangsættes i august og ventes færdigt efter 1-1,5 måned.

Kulturudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til afslag. Begrundelsen for at ansøgningen ikke imødekommes er, at udvalget ikke mener, at det er en kommunal opgave at opdatere og vedligeholde hjemmesider for foreninger samt at puljen har meget begrænsede midler tilbage for resten af året.   

 

Ad 6) Ansøgning fra Sydhavn Teater til aktiviteten ”KIN Festival”. Der er søgt om et beløb på 30.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 20.000 kr.

Ansøger ønsker støtte til at søsætte KIN Festival som Sydhavnens årligt tilbagevendende scenekunstfestival. Ansøger beskriver projektet, som ikke blot en platform for kunstnerisk udfoldelse, men også et kraftfuldt redskab til at fremme bæredygtighed og styrke fællesskaber i lokalsamfundet ved at bygge bro mellem kunst og samfund. Ydermere ønsker ansøger at hylde og udnytte, at Sydhavn er en bydel præget af stor diversitet og som rummer nogle af de mest udsatte boligområder i København såvel som at det er en bydel med stor tilvækst. Ansøger påpeger, at bydelen har færre kulturtilbud end i resten af hovedstaden, hvorfor ansøger som bydels-teater er dedikerede til at præsentere KIN festival på tværs af bydelen. Et udpluk at årets program byder bl.a. på det italienske værk ”After/Dopo” på Østre Kapel, hvor publikum inviteres ind i en reflektiv rejse om hvilke spor vi efterlader vores næste. Ved Metroen Mozarts Plads vil studerende fra Det Kgl. Kunstakademi vise pop-up performancen ”Myldretid”, og ved Holmene kan man opleve en audiowalk af City Layers. Festivalen minimerer miljøbelastningen ved alle aspekter af vores festival, f.eks. ved brugen af genbrugsmaterialer og udnyttelsen af eksisterende byrum som scenografiske elementer. På den første KIN Festival i 2023 blev det tydeligt for ansøger, at de har både erfaringen og netværket til øge synligheden for en bydel. Projektet foregår 30. august-14. september.

Kulturudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på delvis støtte med et beløb på 20.000 kr. Begrundelsen for at ansøgningen ikke imødekommes med fuld støtte er, at der er meget begrænsede puljemidler tilbage for resten af året.

 

Løsning

Lokaludvalget behandler ansøgningerne og beslutter, om indstillingerne fra SU og KU skal følges.

 

Økonomi

Til disposition i Kgs. Enghavepuljen: 92.946 kr.

Der er indstillet bevillinger for: 34.825 kr.

Rest i Kgs. Enghavepuljen, hvis fagudvalgenes indstillinger følges: 58.121 kr.  

 

Videre proces

Sekretariatet sender afgørelserne til ansøgerne snarest efter mødet.

Beslutning

Alle indstillinger fra underudvalgene blev godkendt som B-sager.
Til top