Orientering om at lokaludvalget ikke afgiver høringssvar vedrørende ny brændeovnsforskrift
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager Bymiljøudvalgets beslutning om ikke at afgive en udtalelse til høring af ny brændeovnsforskrift til efterretning
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget sendte 21. maj 2024 Forskrift vedrørende miljøkrav for brug af brændeovne mv. i Københavns Kommune i høring.
En ny forskrift for brændeovne skal sikre, at der kommer et øget fokus på partikeludledningen fra brændeovne og at kommunen får en mulighed for at forbyde ældre brændeovne installeret før 1. juni 2008 i områder udlagt til kollektiv varmeforsyning/fjernvarme.
- Med forskriften fastsættes en række bestemmelser for korrekt brug af brændeovne, pejseindsatse og øvrige fyringsanlæg til brug for fast brændsel. (Brænde, træpiller mv.) Derudover skal ejere af ældre brændeovne og pejseindsatse, installeret før den 1. juni 2008, udskifte eller sløjfe deres gamle brændeovn.
- I og med at hele Københavns Kommune er udlagt til kollektiv varmeforsyning, gælder dette også haveforeninger og øvrige områder uden kollektiv varmeforsyning. Undtaget er fx historiske ovne og ovne i fredede ejendomme.
Høringsmateriale kan tilgås her Bliv Hørt Portalen Ny brændeovnsforskrift
Der er høringsfrist den 8. juli 2024.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
intet
Videre proces
Sekretariatet meddeler beslutningen om ikke at afgive et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen.