Mødedato: 20.06.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Puljeansøgninger til Kgs. EghavePuljen

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget 3 ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen til behandling på dette Lokaludvalgsmøde. Ansøgningerne har været forbehandlet i Lokaludvalgets fagudvalg.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

1.a At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets indstilling om at støtte Flere aktiviteter på Mozarts Plads med en underskudsgaranti på 20.000 kr. fra Kgs. EnghavePuljen.

eller

1.b At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Socialudvalgets indstilling om at støtte Flere aktiviteter på Mozarts Plads med en underskudsgaranti på 25.000 kr. fra Kgs. EnghavePuljen, forudsat at Socialudvalgets forbehold efterleves.
Ansøger har ansøgt om 25.000 kr.

2. At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets og BMUs indstillinger om ikke at støtte Tjill på Tippen med en underskudsgaranti fra Kgs. EnghavePuljen. Ansøger har ansøgt om 60.000 kr.
 
3. At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets indstilling om at støtte Westen i Sydhavn med en underskudsgaranti på 10.000 kr. fra Kgs. EnghavePuljen. Ansøger har ansøgt om 48.000 kr.

Problemstilling

Flere aktiviteter på Mozarts Plads 2013 (2013-86795), ansøgt beløb: 25.000 kr.
SydhavnsCompagniet søger om midler til køb af et udendørs bordtennisbord på Mozarts Plads, som skal kunne komme mange forskellige netværk og fællesskaber i Sydhavnen til gavn og glæde. Bordtennisbordet vil man frit kunne benytte. Hvis man ikke selv har bad og bolde med vil det være muligt at blive forsynet med det fra vores cafe, Monster times, på Mozarts Plads eller i MultiCentret på pladsen. Der har gennem de sidste par år været mange der har efterspurgt bordtennis på pladsen – særligt efter vi har fremhævet at arbejder for at gøre Mozarts Plads til en mangfoldighedsplads. Efterspørgslen har været fra unge såvel som fra ældre og fra begge køn.

SydhavnsCompagniet vil bidrage med aktivitetsmidler på et beløb tilsvarende det bevilligede fra Lokaludvalget.
Bordtennisbordene forventes opsat 2-4 uger efter projekttilsagn, såfremt det fulde ansøgte beløb bevilges.

Samlet budget: 25.000 kr.

Indstilling fra Kulturudvalget:
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at Lokaludvalget støtter projektet med en underskudsgaranti på 20.000 kr. grundet begrænsede økonomiske midler.

Indstilling fra Socialudvalget: Ansøgningen har været behandlet i Socialudvalget, som er positivt indstillet overfor, at der kommer et bordtennisbord på Mozarts Plads. Der følger i ansøgningen imidlertid ikke noget budget over de enkelte udgiftsposter (er der transport, udgifter til etablering mv. inkalkuleret), ej heller en beskrivelse af materiale eller visuel fremstilling af bordtennisbordet, hvorfor Socialudvalget forudsætter en uddybelse af dette før udvalget kan indstille de 25.000 kr.

Tjill på Tippen (2013-85166), ansøgt beløb: 60.000 kr.
Festivalen Strøm søger støtte til afholdelse af et koncertprojekt på Tippen. Søndag den 18. august 2013 inviterer vi den franske DJ-duo O.B.F. Soundsystem til Tippen for at spille en dubstep/reggae koncert. Koncerten skal medvirke til at belyse Tippens smukke natur og skabe en musikalsk iscenesættelse af området. Koncerten er gratis, skal fungere som en ”søndags-picnic” for alle aldre og indgår i festivalen Strøm, Nordeuropas største festival for elektronisk musik.

Samlet budget: 147.562,50 kr.

Indstilling fra Kulturudvalget: Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at Lokaludvalget ikke støtter projektet, da udvalget ikke mener at arrangementet støtter noget naturformål. Gennemførelse kan legitimere larm fra senere rave-arrangementer.
Indstilling fra Bymiljøudvalget: Ansøgningen har også været behandlet i Bymiljøudvalget, som ligeledes indstiller, at Lokaludvalget ikke støtter projektet, da udvalget mener, at der ikke bør afholdes arrangementer med forstærket musik og opstilling af bar, og som kan legitimere larm fra senere rave-arrangementer. 
Ansøger har i mailkorrespondance med Katja Lange uddybet ansøgning med informationer om at arranementet vil kunne afvikles på norddelen af Tippen, hvor det i plejeplanen for Tippen anbefales, at man placerer større aktiviteter, at musikken vil blive holdt på 60 dB, samt at der vil blive opsat toiletter. Disse informationer blev forelagt og indgik i Bymiljøudvalgets overvejelser.

Westen i Sydhavnen (2013-86818), ansøgt beløb: 48.000 kr.
Mette Juul ansøger om støtte til en gruppe udstilling på Sydhavn Station den 6. September 2013. Udstillingen er åben i 5 uger. Der er inviteret Kunstnere fra både USA og Danmark og fælles for dem alle er, at de har arbejdet med Den Amerikanske West som inspiration tidligere. Udstillingen kommer til at indeholde både video, skulptur, installation, bøger og fotografi. De inviterede kunstner kommer til at arbejde i lokal området forud for udstillingen og vil på den måde have mulighed for at både skabe netværk og dialog.

Indstilling fra Kulturudvalget: Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at Lokaludvalget støtter projektet med en underskudsgaranti på 10.000 kr. grundet begrænsede økonomiske midler. Kulturudvalget indstiller, at beløbet ikke dækker ansøgers køb af  to projektorer.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets eller Socialudvalgets indstilling om at støtte Flere aktiviteter på Mozarts Plads med en underskudsgaranti på hhv. 20.000 eller 25.000 kr. fra Kgs. EnghavePuljen.

Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets indstilling om ikke at støtte Tjill på Tippen med en underskudsgaranti fra Kgs. EnghavePuljen. 
 
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at følge Kulturudvalgets indstilling om at støtte Westen i Sydhavn med en underskudsgaranti på 10.000 kr. fra Kgs. EnghavePuljen.

Økonomi

De indstillede beløb til de enkelte puljeansøgninger kan bevilges af Kgs. Enghavepuljen.

Beslutning

At-pkt. 1: Lokaludvalget besluttede at stemme om det mest vidtgående forslag pkt. 1.b om at støtte med 25.000 kr, som socialudvalget havde indstillet. Socialudvalget havde forinden mødet modtaget de præciseringer fra ansøger, som var nødvendige for at kunne indstille beløbet. Forslaget blev godkendt med 11 stemmer for, 2 imod (Harry, Karsten), 5 undlod (Bendt, Bjarne, Paul-Erik, Annemarie, Steen D), 1 inhabil (Brian) og at-pkt. 1.a faldt dermed.

At-pkt 2 blev godkendt med 18 stemmer for og 1 undlod (Annemarie).

At-pkt. 3 blev godkendt med 15 stemmer for, 3 imod (Karsten, Jan, Helle), 1 undlod (Joan R.).
Til top