Oplæg om ansøgning til områdefornyelser i Kgs. Enghave
Indstilling og beslutning
1. tager orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen om ansøgninger til områdefornyelser i Sydhavnen til efterretning.
Problemstilling
Eftersom vi endnu ikke ved, om ansøgningerne imødekommes og dermed om områdefornyelserne bliver til noget, skal oplægget fra teknik- og Miljøforvaltningen blot ses som en orientering om igangværende planer i Sydhavnen fra Københavns Kommunes side. Skulle områdefornyelserne ikke blive til noget i denne omgang, kan orienteringen og samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen ses som et fint afsæt til at arbejde videre for en fremtidig områdefornyelse.
I det følgende beskrives Kommunens begrundelser for valget af de to områder og hvilke karakteristika samt udfordringer områderne kendetegnes ved. Der er flere gentagelser i de to beskrivelser, idet de to områder er kendetegnet ved en del fælles karakteristika.
I vedlagte bilag ses et kort over de to områder samt oversigt over tidsplan for hele processen.
Sydhavnens Port
Begrundelserne for at søge områdefornyelsen til området, Sydhavnens Port
Kvarteret Sydhavnens Port er placeret i et af de udsatte byområder i København. Københavns Kommunes ’Politik for Udsatte Byområder’ har udpeget seks områder, der har en række sociale og fysiske udfordringer, som er større en resten af København. Det er Borgerrepræsentationen i Københavns Kommunes vision at grøn, sund og kreativ vækst samt livskvalitet skal styrkes i de udsatte byområder, så byen hænger sammen – både fysisk og socialt. Områdefornyelsen er en del af implementeringen af udviklingsplanen for det udsatte byområde Vesterbro / Kongens Enghave.
For de fleste københavnere er kvarteret Sydhavnens Port, noget man kører forbi på den stærkt trafikerede Enghavevej/Sydhavnsgade, men ellers ikke kender til. Kvarteret er dog interessant, fordi det med sin aflange form ligger som en port mellem det gamle Sydhavnen og de nye udviklingsområder Sluseholmen og Teglholmen mod øst og Carlsberg mod nord. Kvarteret er markant afskåret fra resten af byen med jernbanearealer, de stærkt trafikerede veje og Vester Kirkegårds få forbindelser og gennemgange. Området oplever en stagnerende udvikling og er afkoblet fra udviklingen i naboområderne – ikke kun fysisk men også socialt og mentalt.
Den bymæssige placering rummer store potentialer for at skabe nye sammenhænge i byen og gøre kvarteret til et eftertragtet og velintegreret område i byen.
Sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer
Det gamle Sydhavnen/Kongens Enghave blev anlagt som Københavns første forstad i 1930’erne og 40’erne og har som klassisk arbejderkvarter hidtil bidraget stærkt til fortællingen om industrialiseringen i København. Sydhavnen har en helt særlig egenart som får denne bydel til at fremstå særlig genkendelig i København. Samtidig bærer Sydhavnen præg af at være afskåret fra resten af byen af jernbanearealer og stærkt trafikerede veje. Området rummer flere delkvarterer, der også er internt opdelte af landskabelige og trafikale barrierer og har hvert sit bebyggelsesmæssige udtryk. Et af disse er kvarteret Sydhavnens Port.
Sydhavnens Port ligger som en tange mellem det gamle og det nye Sydhavn. Da kvarteret blev opført, var det et attraktivt kvarter, som højnede standarten for boligbyggeri til arbejderklassen. Siden har udviklingen gjort, at store dele af boligmassen opleves utidssvarende. Boligerne er små og nedslidte og logikken i bebyggelsen er præget af den klassiske modernisme, hvor der fra boligen mangler direkte adgang til og kontakt med udearealernes kvaliteter. Der er en tendens til at børnefamilier fraflytter kvarteret for at få flere kvadratmetre. Samtidig har København udviklet sig voldsomt i områderne omkring Sydhavnens Port, og der er kommet markant mere biltrafik, hvilket har gjort flere af vejene til svært overskridelige barrierer.
I perioden 1997-2003 var store dele af området omfattet af Kvarterløft Kgs. Enghave. Statens Byggeforskningsinstitut har lavet en evaluering af de syv første kvarterløft, der viste, at kvarterløftet på mange områder var lykkedes med sin indsats. Dette gjaldt især, når det kom til at skabe en stedsidentitet omkring Sydhavnen og hæve områdets omdømme for beboerne. Noget kvarteret stadig bæger præg af i dag og en kommende områdefornyelse vil kunne bygge videre på. Herudover formåede kvarterløftet, ifølge evalueringen, at forbedre de fysiske forhold, når det kommer til boligerne og nogle af byens rum, fx langs Mozartsvej.
Samtidig viste evalueringen dog, at området ikke havde opnået den fornødne udvikling når det kom til beboersammensætningen, det sociale liv i kvarteret og udbuddet af offentlig og privat service i området.
Udviklingen i kvarteret Sydhavnens Port siden kvarterløftindsatsen har ikke tilvejebragt den forventede udvikling mod en mindre ensidig social sammensætning. Der er i dag stadig meget presserende udfordringer i kvarteret, der betyder, at Sydhavns helt særlige egenart og bæredygtighed er under pres. Området er præget af at være nået til et negativt socialt mætningspunkt, og der er brug for en indsats, som kan ændre på områdets attraktivitet og sikre, at området ikke kobles yderligere af Københavns udvikling.
Den sociale sammensætning i kvarteret er karakteriseret ved at være noget ensidig med mange enlige, ældre og socialt udsatte – og samtidig få børnefamilier og studerende. Der er således sammenlignet med København som helhed flere i kvarteret Sydhavnens Port, der er uden for arbejdsmarkedet, uden uddannelse og har lav indkomst. Det er essentielt, at der sker en udvikling i området samtidig med, at områdets kvaliteter og særlige rummelighed for både udsatte grupper og familier bevares. Dette skal bl.a. ske i et samarbejde med de mange lokale aktører, der har kendskab til målgrupperne og udfordringerne, samtidig med at de er vedvarende aktører i området, også efter områdefornyelsen slutter.
En stor udfordring for kvarteret er det høje energiforbrug og behovet for energi- og klimasikringen af de nedslidte og utidssvarende boliger i kvarteret. Sydhavnen (Kbh SV) har det næsthøjeste energiforbrug pr. m2 i København. Samtidig med behovet for fremtidssikring af boligerne er der behov for at arbejde med skybrudssikring i kvarteret.
Kvarterets tilbud indenfor idræts- og fritidsfaciliteter er begrænsede og hengemte, og samtidig er området – med undtagelse af Borgbjergsvej – kendetegnet ved få eller ringe byrum. Kvarteret mangler byrum, der har kvalitet, karakter og samlende kraft. Det er vigtigt, at kvarteret får byrum, der skaber mulighed for ophold for flere forskellige beboertyper end i dag, så der både er plads til de socialt udsatte, som findes i kvarteret, men også andre beboergrupper. Som eksempel er området omkring Sydhavn Station utrygt og uskønt og fremstår ofte mennesketomt og dødt. Det betyder, at kvarteret mangler de attraktionsværdier, der kunne skaber mere flow gennem kvarteret.
En anden udfordring for kvarteret er erhvervs- og butikslivet. Borgbjergsvej er kvarterets butiksgade, men butikslivet her er stagnerende og oplever handelsmæssige udfordringer, hvilket smitter af på kvarteret, da især butiksliv er vigtigt til at understøtte kvarterets byliv og følelsen af tryghed på gaden. Samtidig ligger der et erhvervsområde i den sydligste del af kvarteret, der opleves som en selvstændig isoleret ø, der fungerer som en barriere mellem boligkvarteret og Sluseholmen og Teglholmen.
Kvarterets udformning som et fysisk isoleret område i byen er blevet yderligere aktualiseret af, at de omkringliggende områder Vesterbro, Carlsberg og havne- og vandområderne oplever en stor, positiv udvikling. Den udvikling, der er sket de seneste år i disse områder, aktualiserer behovet for en områdefornyelsesindsats i kvarteret. I dag er kvarteret nemlig omkranset af områder med beboelse, attraktioner og investeringer, som der ikke var omkring årtusindeskiftet, da der var kvarterløftindsats i kvarteret.
Her er netop kvarteret Sydhavnens Port helt essentielt med sin placering som en port mellem det gamle og nye Sydhavn. Der er behov for at bearbejde den store kontrast til de omkringliggende udviklingsområder og muliggøre og invitere til sammenhæng med dem på tværs af de markante trafikale barrierer. Målet er, at det gamle Sydhavnen opleves som en naturligt integreret del af København, og en helhedsorienteret indsats er nødvendig for at skabe den nødvendige kobling og udvikling med hensyntagen til de eksisterende kvaliteter.
Københavns Kommune har valgt at indstille kvarteret ved Sydhavnens Port til en områdefornyelse, fordi kvarteret har strukturelle og energimæssige udfordringer, der betyder, at der er uudnyttede potentialer og værdier i kvarteret, samtidig med sociale problemstillinger.
Antal beboere i det valgte byområde: 6707
Det grønne Sydhavnen
Begrundelserne for at søge områdefornyelsen til området, Sydhavnens Port
Kvarteret det Grønne Sydhavnen er placeret i et af de udsatte byområder i København. Københavns Kommunes ’Politik for Udsatte Byområder’ har udpeget seks byområder med en række sociale og fysiske udfordringer, som er større end resten af København. Det er Borgerrepræsentationen i Københavns Kommunes vision at grøn, sund og kreativ vækst samt livskvalitet skal styrkes i de udsatte byområder, så byen hænger sammen – både fysisk og socialt. Områdefornyelsen er en del af implementeringen af kommunens udviklingsplan for det udsatte byområde Vesterbro / Kongens Enghave.
Området er ikke på mange københavneres mentale landkort, men placeringen er interessant, fordi det ligger mellem de nye udviklingsområder Sluseholmen og Teglholmen mod øst, Valbyparken mod vest og den kommende metrostation og vigtige trafikale knudepunkt Ny Ellebjerg mod nord. Kvarteret er markant afskåret fra resten af byen. Selv om, der er rivende udvikling i nærliggende områder er udviklingen i det Grønne Sydhavnen stagneret og er fysisk, socialt og mentalt frakoblet udviklingen.
Den bymæssige placering rummer et potentiale for, at området det Grønne Sydhavnen kan blive et velintegreret og eftertragtet område i byen med attraktioner og identitet omkring fx Karens Minde Kulturhus og den grønne akse langs Sjælør Boulevard.
Sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer
Det gamle Sydhavnen/Kongens Enghave blev anlagt som Københavns første forstad i 1930’erne og 40’erne og har som klassisk arbejderkvarter bidraget stærkt til fortællingen om industrialiseringen i København. Bygningsmassen i Sydhavnen har en helt særlig egenart som får denne bydel til at fremstå særligt genkendelig i København. Samtidig bærer Sydhavnen som nævnt præg af at være afskåret fra resten af byen af jernbanearealer og stærkt trafikerede veje. Området rummer flere mindre delkvarterer, der er internt opdelte af landskabelige og trafikale barrierer og som har hvert sit bebyggelsesmæssige udtryk. Et af disse er udgangspunktet for Områdefornyelsen det Grønne Sydhavnen.
Området det Grønne Sydhavnen er bymæssigt fint disponeret med en del rumlige og æstetiske kvaliteter og præget af mange små, traditionelle arbejderboliger. Boligmassen er nedslidt med et stort energiforbrug, og de mange små boliger gør, at unge familier flytter fra kvarteret, når de får børn.
I perioden 1997-2003 var store dele af området omfattet af Kvarterløft Kgs. Enghave. Statens Byggeforskningsinstitut har lavet en evaluering af de syv første kvarterløft, der viste, at kvarterløftet på mange områder var lykkedes med sin indsats. Dette gjaldt især, når det kom til at skabe en stedsidentitet omkring Sydhavnen og hæve områdets omdømme for beboerne – noget kvarteret stadig bæger præg af i dag og en kommende områdefornyelse vil kunne bygge 4 videre på. Herudover formåede kvarterløftet, ifølge evalueringen, at forbedre de fysiske forhold, når det kommer til boligerne og nogle af byens rum, fx langs Mozartsvej.
Samtidig viste evalueringen dog, at området ikke havde opnået den fornødne udvikling når det kom til beboersammensætningen, det sociale liv i kvarteret og udbuddet af offentlig og privat service i området.
Udviklingen i kvarteret siden kvarterløftindsatsen har ikke tilvejebragt den forventede udvikling mod en mindre ensidig social sammensætning. Der er derfor et stort uudnyttet potentiale i det Grønne Sydhavnen, men området begrænses især af manglende fysiske og sociale sammenhænge på tværs af kvarteret. Der er i dag stadig meget presserende udfordringer i kvarteret, der betyder, at Sydhavnens helt særlige egenart og bæredygtighed er under pres. Området er præget af at være nået til et negativt socialt mætningspunkt, og der er brug for en indsats, som kan ændre på områdets attraktivitet og sikre, at området ikke kobles yderligere af Københavns udvikling.
Den sociale sammensætning i kvarteret er karakteriseret ved at være noget ensidig med mange enlige og en del socialt udsatte – og samtidig få børnefamilier og studerende. Der er således sammenlignet med København som helhed flere i kvarteret, der er uden uddannelse og har lav indkomst. Det er essentielt, at der sker en udvikling i området samtidig med at områdets kvaliteter og særlige rummelighed for både udsatte grupper og familier bevares. Dette skal bl.a. ske i et samarbejde med de mange lokale aktører, der har kendskab til målgrupperne og udfordringerne, samtidig med at de er vedvarende aktører i området, også efter områdefornyelsen slutter.
En stor udfordring for kvarteret er det høje energiforbrug og behovet for energi- og klimasikringen af de gamle, nedslidte og utidssvarende boliger i kvarteret. En undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at Sydhavnen (Kbh SV) har det næsthøjeste energiforbrug pr. m2 i København.
Kvarterets grønne områder står hovedsageligt ubenyttede og kedelige hen uden værdi og funktion i kvarteret. Det samme præg har de fleste af byrummene, der overvejende er af ringe kvalitet og fremstår fattige på oplevelser, identitet og attraktion. Kvarteret mangler at få udbygget sit potentiale for grønne rekreative akser, der samtidig kan aflede regnvand ved skybrud. Samlet set mangler kvarteret de attraktionsværdier, der kunne skabe mere flow gennem kvarteret og sikre sammenhæng med de omkringliggende kvarterer.
Samtidig er kvarterets kulturelle tilbud og fritidsfaciliteter begrænsede, hengemte og nedslidte og især Karens Minde Kulturhus kunne spille en mere synlig rolle. Karens Minde Kulturhus er et sted af kulturhistorisk værdi med potentiale til at blive en stærkere attraktor i byen, end den er i dag, og dermed et større aktiv for byområdet. Karens Minde Kulturhus er endepunktet for en større bymæssig akse, som blev tegnet i 1909 (korridor 1909), og som strækker sig langs hele Sjælør Boulevard og var tænkt til at skulle nå Frederiksberg Have. Som et vigtigt sted i sig selv og som et punkt, der slutter og begynder en akse, udgør Karens Minde et naturligt centrum for en områdefornyelse, der kan tage fat i og arbejde med at opgradere kvarteret, styrke en positiv fortælling, skabe gode byrum, der giver nye mødesteder for såvel kvarterets egne beboere som for besøgende udefra.
Kvarterets udformning som et fysisk isoleret område i byen er blevet yderligere aktualiseret, da de omkringliggende områder som Carlsberg, Ny Ellebjerg station og havne- og vandområderne oplever en stor udvikling. Den positive udvikling, der er sket de seneste år i disse områder aktualiserer behovet for en områdefornyelsesindsats i kvarteret. I dag er kvarteret nemlig omkranset af områder med beboelse, attraktioner og investeringer, som der ikke var omkring årtusindeskiftet, da der var kvarterløftindsats i kvarteret. Der er især i dag behov for og store potentialer i at bearbejde den store kontrast til de omkringliggende udviklingsområder og sikre sammenhæng på tværs af de markante trafikale barrierer. De gamle Sydhavnen skal opleves som en naturligt integreret del af København, og en helhedsorienteret indsats er nødvendig for at skabe den nødvendige kobling og udvikling med hensyntagen til de eksisterende kvaliteter.
Københavns Kommune har valgt at indstille området det Grønne Sydhavnen til en områdefornyelse, fordi kvarteret har strukturelle og energimæssige udfordringer, der betyder, at der er uudnyttede potentialer og værdier i kvarteret samtidigt med en række sociale problemstillinger.
Antal beboere i det valgte byområde: 6841