Mødedato: 20.03.2014, kl. 19:00
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Valg af formand

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal som første punkt på konstituerende møde vælge en formand.

Indstilling og beslutning

Sekretariatet indstiller, at Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. vælger en formand for Lokaludvalget for valgperioden 2014-18.

Problemstilling

Ifølge forretningsordnen § 1 for Kgs. Enghave Lokaludvalg vælges Lokaludvalgets formand ”ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer på udvalgets konstituerende møde. Valget ledes af det ældste medlem (i alder) af udvalget.”

Valget må ikke være hemmeligt og skal foretages ved skriftlig afstemning, med mindre mødelederen finder det sandsynligt, at Lokaludvalget vil vælge eller genvælge en bestemt kandidat. I så fald kan mødelederen stille forslag om, at den pågældende vælges uden skriftlig afstemning. Hvis ingen medlemmer forlanger skriftlig afstemning, er den foreslåede kandidaten valgt. Reglerne for at valget skal være offentligt og skriftligt findes i hhv.  Styrelsesloven § 6, stk 7 og Normalforretningsordnen § 10, stk 4.

Forud for valg af formand afsættes tid til, at hvert medlem kan give en kort præsentation af sig selv samt tilkendegivelse af, hvem der er interesseret i at stille op til valg som formand.

Formanden indgår i Forretningsudvalget sammen med 1. og 2. næstformænd og Lokaludvalgets fagudvalgsformænd. Sidstnævnte, fagudvalgsformænd, vælges først på lokaludvalgsmøde d. 24. april efter drøftelse og indstilling fra de første fagudvalgsmøder.

Forretningsudvalgets rolle er jævnfør Forretningsorden for Kgs. Enghave lokaludvalg §1b: "Forretningsudvalget fungerer som økonomiudvalg og har en koordinerende funktion, men har ikke besluttende kompetence. Forretningsudvalget kan på Lokaludvalgets vegne afgøre sager der ikke tåler opsættelse og ikke giver anledning til tvivl .Dette gælder dog ikke puljemidler. Forretningsudvalget skal senest på førstkommende ordinære møde orientere Lokaludvalget om afgørelser truffet i medfør af ovenstående."

I praksis mødes Forretningsudvalget én gang om måneden ca 1 ½ uge før Lokaludvalgets møde, hvor det drøfter aktuelle sager og beslutter hvilke punkter der skal på dagsordnen. Desuden mødes Forretningsudvalget en time før lokaludvalgsmøderne for at gennemgå lokaludvalgsdagsordnen inden mødet.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en formand for Lokaludvalget for valgperioden 2014-18.

Beslutning

Joan Røge blev opfordret til at stille op og blev valgt uden skriftlig afstemning.


Afbud til konstituerende møde:

FRAVÆRENDE UDEN AFBUD:
Ingen

FRAVÆRENDE MED AFBUD:
Ann Vikkelsø, 1. suppl. Rikke Bjørnsson. 2. suppl. Harry Ottosen deltog
Kirsten Lind, 1. suppl. Bolette W. Küllmann deltog

FRAVÆRENDE INDTIL/FRA:
Ingen

Til top