Mødedato: 19.12.2019, kl. 19:00
Mødested: Stuen på 1., Karens Minde, Wagnersvej 19

Medlemsforslag: Forslag til ændret samarbejdsform med Valby Lokaludvalg

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal drøfte et medlemsforslag fra Paul-Erik Lind om ændret samarbejdsform med Valby Lokaludvalg

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter medlemsforslaget

2. at lokaludvalget beder lokaludvalgets repræsentanter i Valbypark-gruppen om at drøfte den ændrede samarbejdsform der

 

Problemstilling

Paul-Erik Lind har rejst medlemsforslaget, idet han mener at der er behov for, at samarbejdsformen mellem Kgs. Enghave Lokaludvalg og Valby Lokaludvalg ændres, så den eksisterende gruppe fortsætter arbejdet om stranden, men at hvert af de to lokaludvalg fremover bliver frie til at fremsætte forslag om hele Valbyparken til kommunen og forhandle disse. Om baggrunden for forslaget henvises til vedlagte bilag.

Forretningsudvalget har forståelse for medlemsforslaget, men FU finder, at forslaget må drøftes i Valbypark-gruppen, så gruppen er orienteret om baggrunden for forslaget. Dette er alene sendt til Kgs. Enghave Lokaludvalgs medlemmer af Valbypark-gruppen, men ikke til Valby Lokaludvalgs medlemmer eller til sekretæren for arbejdsgruppen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter medlemsforslaget. Lokaludvalget beder lokaludvalgets repræsentanter valbypark-gruppen om at drøfte forslaget der, hvorefter det kan bringes op i lokaludvalget igen.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Når medlemsforslaget har været drøftet i arbejdsgruppen, kan det behandles i lokaludvalget på ny.

 

Beslutning

Paul-Erik begrundede medlemsforslaget.

FU stillede forslag om, at formanden sender en officiel henvendelse til formanden for Valby Lokaludvalg og sekretariatet for VU og beder om at gruppen indkaldes til et ekstraordinært møde med de punkter på dagsordenen, som lokaludvalget ønsker drøftet.

FUs forslag blev vedtaget.

Til top