Mødedato: 19.11.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV
Jul på Mozarts Plads
Kgs. Enghave Lokaludvalg orienteres om arrangementet Jul i det gamle posthus og på Mozarts Plads, og lokaludvalget tager stilling til, om der skal overføres 5.000 kr. fra Borgerinddragelsespuljen til arrangementet.
Indstilling og beslutning
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:1. at lokaludvalget tager orienteringen om årets julearrangement til efterretning
2. at lokaludvalget godkender, at der overføres 5.000 kr. fra borgerinddragelsespuljen til julearrangementet.
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg er som tidligere år vært ved et julearrangement i Sydhavnen 1. søndag i advent, som i år falder den 29. november. I år bliver der lagt ekstra mange kræfter i et godt arrangement, da det på grund af metrobyggeriet muligvis er sidste gang i en længere periode, at der kan opstilles juletræ på Mozarts Plads.Arrangementet begynder allerede kl. 13.30, hvor SydhavnsCompagniet indretter julestue i det gamle posthus på Borgerbjergsvej. Der vil være mulighed for at lave juledekorationer med økologisk pyntegrønt og klippe og klistre genbrugsjulepynt og nissehuer. Børnene får en slikpose, og der vil være lidt sødt og lidt varmt til ganen. Kl.15.30 samles vi ved genbrugsjuletræet (træ lavet af genbrugsmaterialer) på den Røde Plads og går i juleoptog til Mozarts Plads, anført af blæserne fra Sankt Annæ Big Band.
På Mozarts Plads er programmet følgende:
Kl. 16-16.15: Musik ved Sankt Annæ Brass
Kl. 16.15-16.22: Formanden for lokaludvalget holder tale
Kl. 16.25-16.35: "Christinas Piger" synger julerap
Kl. 16.35-16.50: Ilddans
Kl. 16.50: Træet tændes - fælles dans om juletræet
Kl. 17. Arrangementet slutter.
På Mozarts Plads sælger spejderne pandekager og æbleskiver bagt over bål, der sælges alkoholfri gløgg, og Lasse Andersen har lovet at tilberede risengrød, som serveres gratis. Områdefornyelsen vil informere om deres aktiviteter.
Økonomi:
Budgettet for arrangementet er som følger:
Udgiftsposter | Budget | Deltalj budget | Disponeret d.d. |
8 meter juletræ | 2.000, | 2.000, | |
Transport af træ | 2.000, | 2.000, | |
Elektriker | 6.000, | 6.000, | |
lift | 1.500, | 1.500, | |
Risengrød | 6.000, | 6.000, | |
Miljøvenlig service | 150, | 150, | |
Materiale juledekorationer | 1.000, | 1.000, | |
Økologisering | 500, | 500, | |
Big band | 5.000, | 5.000, | |
Ildshow | 5.100, | 5.100, | |
Annonce | 3.500, | 3.500, | |
Slikposer | 3.350, | 3.350, | |
Nissehueworkshop | 2.000, | 2.000, | |
genbrugsjuletræ | 6.000, | 6.000, | |
Uforudsete udgifter | 900, | 900, | |
Sum | 45.000, | , | 45.000, |
Rest | -5.000, | 40.000, | -5.000, |
Som det fremgår af ovenstående, er der brug for, at arrangementet tilføres 5.000 kr. ekstra, for at budgettet hænger sammen. Af status på puljemidlerne fremgår det, at borgerinddragelsespuljen ikke er brugt fuldt ud, og næppe bliver det i år. Det indstilles derfor, at der overføres 5000 kr. fra borgerinddragelsespuljen til årets julearrangement.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om projektet Jul på Mozarts Plads til efterretning. Lokaludvalget beslutter at overføre 5.000 kr. fra Borgerinddragelsespuljen til arrangementet.Forretningsudvalget opfordrer alle lokaludvalgets medlemmer til at deltage i julearrangementet, og til at så mange som muligt melder sig som frivillige på den liste, der sendes rundt under lokaludvalgsmødet.
Økonomi
Borgerinddragelsespuljen før mødet: 16.864,85 kr.Borgerinddragelsespuljen, hvis lokaludvalget tiltræder indstillingen om at overføre 5.000 kr: 11.864,85 kr.
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen om Jul på Mozarts Plads til efterretning. Lokaludvalget besluttede enstemmigt at hæve beløbet til julearrangementet til 45.000 kr. Midlerne tages fra Borgerinddragelsespuljen.