Mødedato: 19.09.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Status på Anker Jørgensens Plads

Se alle bilag
Lokaludvalget skal orienteres om status på Anker Jørgensens Plads og godkende en henvendelse til teknik- og Miljøborgmesteren om alternativt byrum.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på Anker Jørgensens Plads til efterretning

2. at lokaludvalget drøfter arbejdsgruppens 2 forslag til et brev til Teknik- og Miljøborgmesteren om alternativt byrum til pladsen, og beslutter, hvilket brev, der skal sendes til borgmesteren.

 

Problemstilling

Med lukningen af Mozarts Plads har en stor del af pladsens brugere taget ophold på Anker Jørgensens Plads. Pladsen er meget begrænset i sin udformning og er omgivet af bygninger, som forstærker lyden og støjen fra brugere og er dermed en medvirkende faktor til den utryghed, som beboerne rundt om pladsen i stigende grad oplever. En række aktører har derfor gennem længere tid arbejdet med at afhjælpe eller mindske de gener, der er opstået særligt på Anker Jørgensens Plads efter lukningen af Mozarts Plads. Der er ikke fundet nogen varig løsning for brugerne på Anker Jørgensens Plads, men det lader til, at presset på pladsen ikke har været helt så massivt som i juli 2018.

Der er skabt passager for beboerne på pladsen ved at opsætte hegn på pladsen. Dette betyder færre gener for beoerne, når de skal til og fra deres bopæl, men betyder samtidig mindre plads til brugerne af pladsen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 24. august 2019, at det midlertidige toilet, der i efteråret 2018 blev opsat på pladsen, skal blive stående indtil Mozarts Plads genåbner efter metrobyggeriet i 2024. Det permanente toilet, der er fjernet fra Mozarts Plads vil derfor ikke blive stillet op på Anker Jørgensens Plads. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke kunnet finde en anden egnet placering til det permanente toilet, men et ændringsforslag stillet af Socialdemokratiet om at "forvaltningen pålægges at afsøge mulighederne for at placere et permanent toilet i en større radius fra Mozarts Plads" blev vedtaget. Det er derfor ikke endeligt besluttet, om det permanente toilet skal placeres et andet sted.

på sit møde den 27. juni besluttede lokaludvalget at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for på ny at undersøge mulighederne for et byrum ved Hørdumsgade, der helt eller delvist kan erstatte eller aflaste Anker Jørgensens Plads. Brian, Kirsten, Steen og Paul-Erik meldte sig til arbejdsgruppen, der skulle arbejde videre med Hørdumsgadeløsningen. Arbejdsgruppen har skrevet to udkast til en henvendelse til teknik- og Miljøborgmesteren, hvor arbejdsgruppen foreslår, at der oprettes et alternativt byrum på enten Hørdumsgade eller på Wagnersvej.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget drøfter de to forslag, og beslutter hvilket af dem, lokaludvalget kan sende til Teknik-og Miljøborgmesteren.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. Lokaludvalget beslutter, hvilket af de to udkast til brev til Teknik- og Miljøborgmesteren, lokaludvalget kan sende.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Nyt punkt 3a: Anker Jørgensens Plads

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Kirsten fremlagde arbejdsgruppens overvejelser om de to forslag til nyt byrum. De to forslag er ikke ligeværdige. Alle 4 i arbejdsgruppen går ind for Hørdumsgadeløsningen, det ekstra forslag om Wagnersvej er mest for, at lokaludvalget havde noget at forholde sig til.

Johan: Man kan ikke få et byrum for alle

Martin: Mener ikke at lokaludvalget skal foretage sig mere

Hans: Bakker op om Hørdumsgade som supplerende byrum til AJ Plads

Forslag til indledning til brevet:

 

"

Situationen på Anker Jørgensens Plads er blevet konfliktfyldt efter lukningen af Mozarts Plads med støj, affald, truende adfærd, handel med stoffer, og sammenstød mellem pladsens brugere indbyrdes og mellem brugerne og beboerne i den nærliggende boligkarré. I februar 2019 besluttede Kgs. Enghave Lokaludvalg, at vi ikke ville indstille noget alternativt byrum for de tidligere brugere af Mozarts Plads, som nu er lukket p.gr. af metrobyggeri. Udviklingen siden da har ført til et stort pres på såvel brugerne af pladsen som beboerne. Lokaludvalget har nu revideret sin holdning, da vi erkender, at situationen fortsat er uholdbar.

 

Vi har derfor brug for hjælp fra Københavns Kommune. Vi har som bydel, og lokaludvalg, ikke værktøjer eller midler til at løse problemerne selv. Der er derfor brug for, at det fra kommunens side prioriteres, at der findes en løsning på situationen.

 

Joan bemærkede, at det skal fremgå af brevet, at et toilet på det grønne areal ved Hørdumsgade skal være midlertidigt, da lokaludvalget ikke ønsker det permanente toilet stillet op her.

 

 

Lokaludvalget stemte om de to forslag. Der var ingen, der stemte for forslaget om et alternativt byrum på Wagnersvej.

 

Der blev stemt om Forslag A - Hørdumsgade:

Martin og Johan stemte imod at sende brevet.

Joan, Marit, Lise, Hanne Mai, og Ann undlod at stemme.

De øvrige medlemmer stemte for forslaget, der dermed blev vedtaget.

 

 

Til top