Mødedato: 19.09.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Orienteringspunkt: Drøftelse med den nye chefredaktør for Kgs. Enghavebladet om det fremtidige samarbejde med lokaludvalget

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager en uformel drøftelse med Chefredaktør Jesper Gisli om lokaludvalgets fremtidig samarbejde med lokalavisen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen fra lokalavisens chefredaktør til efterretning

 

Problemstilling

Jesper Gisli blev før sommerferien ansat af Hovedstadens Medier som redaktør for fire lokalaviser i København. Det drejer sig om City Avisen, Nørrebro/Nordvest Bladet, Valby Bladet og Vesterbro Bladet.

Forretningsudvalget har inviteret chefredaktøren til at hilse på lokaludvalget og holde et kort oplæg om sine visioner for lokalavisens brug af lokale nyheder og samarbejdet med lokale fora som f.eks. lokaludvalget. Herefter kan lokaludvalget stille spørgsmål til Jesper Gisli.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Jesper Gisly (JG) takkede for invitationen og præsenterede sig selv. Hans hovedfokus er på begejstring og fællesskab: JG vil genopfinde lokalavisen som et moderne forsamlingshus. Han brænder meget for lokaljournalistik, og han var imponeret over Folkemødet.

Af andre vigtige emner:

JG vil hellere have et telefonopkald om relevante punkter på dagsordenen end at skulle læse hele dagsordenen. Han vil gerne give omtale til alt, der kan skabe lokalpatriotisme og medvind for fællesskabet. Han var ikke afvisende overfor en klumme med temaet "nyt fra lokaludvalget", men han vil hellere have foromtale af begivenheder end rapportere fra det, der er afholdt.

Til top