Mødedato: 19.09.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Borgernes tid

Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Kgs. Enghave Lokaludvalg, bede Lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

Beslutning

Der var mødt 9 borgere

Julia Pedersen, Foreningen Anker Jørgensens Plads førte ordet. Hun nævnte bl.a.:

Det er rigtigt godt, at der er sat hegn op, og også godt at planerne for det permanente toilet er skrinlagt

Beboerne er glade for, at lokaludvalget genovejer beslutningen om alternativt byrum. Det er dog urealistisk at tro på Wagnersvej-løsningen. Der bør arbejdes videre med Hørdumsgade-løsningen. Der skal følge en social indsats med for at få brugerne til at rykke sig.

Politiets indsats: Der har ikke været synlige tegn på en massiv indsats.

Det er Ikke beboernes opfattelse at presset er lettet i forhold til sidste sommer.

Politiets patruljevogne er til stede 1-2 gange om dagen, men beboerne oplever tit, at betjentene ikke stiger ud af patruljevognen.

Lokaludvalget må gerne følge op på henvendelsen til politiet fra før sommerferien.

Der er stadig hashsalg på pladsen. Der er stadig fund af kanyler på toiletterne.

Beboerne ønsker hjælp til at få etableret videoovervågning.

Beboerne gentog, at de gerne midlertidigt ordensregelment (alkoholforbud, forbud mod løse hunde, forbud mod forstærket musik) bør testes af.

 

De øvrige fremmødte borgere gjorde alle indsigelse imod forslaget om et alternativt byrum på Wagnersvej.

 

 

 

 

Til top