Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Thomas Koppels Allé 17

Thomas Koppels Allé 17 er blevet udbudt til salg juni 2013. Udbudsvilkår med tilhørende bilag findes på www.kk.dk/ejendomssalg. Det har givet anledning til en borgerhenvendelse.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg
1. at Lokaludvalget godkender BMUs holdning til sagen.
2. at Lokaludvalget tager stilling til, om Lokaludvalget skal gå aktivt ind i sagen, og i givet fald hvordan.

Problemstilling

Som led i Budget 2010 tiltrådte Borgerrepræsentationen den 8. oktober 2009 en hensigtserklæring om salg af ejendomme, der ikke anvendes til kommunale formål, og som derfor kan sælges med henblik på at disponere salgsprovenuet til andre formål, herunder idrætsrenovering, nyetablering af idrætsanlæg og næridrætspladser/lommeparker.

Thomas Koppels Allé 17 blev på den baggrund udbudt til salg juni 2013. 
Ejendommen er udlejet til tre lejere, som benytter grunden til autoværksted, autoophug m.v. Det er alene grunden, der er udbudt til salg, da bygningerne ejes af lejerne. For alle tre lejemål gælder der i henhold til lejekontrakterne tre måneders opsigelsesvarsel for såvel lejer som udlejer.
Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor ejendommens lejere.
I henhold til lokalplan 430 er en del af ejendommen svarende til ca. 2.620 m2 udlagt til offentlige formål og private institutioner m.v. af almen karakter, der naturligt kan indpasses i området samt til offentlige tekniske anlæg.  Endvidere er ca. 1.370 m2 beliggende i et område, som er fastlagt til helårsboliger.  

I den forbindelse har en borger henvendt sig til Lokaludvalget med opfordring til: 

  1. At der inden salget gennemføres en lokal dialog om, hvad grunden bør bruges til.
  2. At man i forbindelse med salget tager højde for, at der er lovet et stykke grund til Haveforeningen Frederikshøj som tilflytningsområde, i tilfælde af at der skal være tilkørselsvej til skole for enden af Olivia Nielsens Gade.
  3. At Center for Byudvikling (CBU) forhandler med BR og de nuværende lejere, om enten at forlænge lejemålet, eller skabe en situation hvor de nuværende lejere kan købe så billigt, at de har råd.

Borgeren har ligeledes henvendt sig til  CBU vedr. pkt. 2 og 3.

CBU har svaret borgeren som følger:
ad. 2. Haveforeningen Frederikshøj har tidligere rettet henvendelse, da Haveforeningen er af den opfattelse, at de lejer den del af ejendommen, som er udlagt til boliger. Københavns Ejendomme har imidlertid ikke kendskab til lejemålet, og de er ved at undersøge sagen nærmere.
ad. 3. I henhold til kommunalfuldmagtsreglerne skal ejendommen sælges til markedsprisen. Økonomiforvaltningen har således ikke hjemmel til at sælge ejendommen billigere til lejerne.  Ejendommen er udbudt uden en fastsat pris, hvilket betyder, at Økonomiforvaltningen indstiller det højeste bud til politisk behandling, såfremt buddet svarer til markedsprisen.  

BMU er enig med borgeren i, at der bør tages stilling til, hvad man mener, skal foregå på grunden, inden den sælges.
BMU mener ligeledes, at der ved salget skal tages hensyn til, at en del af området er blevet lovet til Frederikshøj.
Til gengæld mener BMU, at der fornuftigt, at der i lokalplanen er lagt op til, at der ikke fremover skal ligge forurenende industri på grunden.

Den pågeældende borger deltager evt. i Lokaludvalgsmødet under dette punkt.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender BMUs holdning til sagen.
Kgs. Enghave Lokaludvalg tager stilling til om Lokaludvalget skal gå aktivt ind i sagen, og i givet fald hvordan.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Bymiljøudvalget blev i samarbejde med Karsten bemyndiget til at udarbejde brev til rette vedkommende i Center for Byudvikling, Økonomiforvalgtningen, som har behandlet sagen. Brevet forfattes i overensstemmelse med Bymiljøudvalget indstilling i dagsordnen og godkendes af Forretningsudvalget inden afsendelse.
Til top