Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Orientering om henvendelse fra Skolen i Sydhavnen

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra skolen i Sydhavnen vedr. muligheden for etablering af et grønt areal ved siden af skolen.

Indstilling og beslutning

Bymiljøudvalget indstiller

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om skolens henvendelse og Bymiljøudvalgets besvarelse til efterretning.

Problemstilling

Skolen i Sydhavnens skolebestyrelse, leder og tilknyttede KKFO (Københavns Kommunes Fritidsordning) har holdt møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om muligheder for grønne arealer omkring skolen. I tråd med bydelsplanens projekt ”Lommeparker” foreslår skolen en multibane på grunden ved TDCs bygning lige over for skolen. Banen skal kunne bruges af mange og altså ikke kun skolens elever.Skolens skolebestyrelsesformand vil gerne høre Lokaludvalgets holdning til sagen.

Løsning

Skolens henvendelse har været behandlet i Bymiljøudvalget, som bakker op om ønsket om en multibane. Bymiljøudvalget understreger, at det er yderst vigtigt, at et grønt område/en multibane bliver offentligt tilgængelig. Derudover bør det tilstræbes, at der bliver noget begrønning udover et græs/kunstgræs-areal og at der tænkes i sammenhæng til Den Grønne Kile.

Beslutning

Indstilling blev taget til efterretning
Til top