Karens Dag 2014
Karens Dag afholdes i år lørdag d. 30. august. Kgs. Enghave Lokaludvalg har tradition for at deltage på dagen. Lokaludvalget skal beslutte, om udvalget vil deltage igen i år, hvad der i så fald skal ske samt finansiering.
Indstilling og beslutning
1. At Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at deltage på Karens Dag d. 30. august 2014.
2. At Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter, hvilke aktiviteter udvalget ønsker på dagen.
3. At Kgs. Enghave Lokaludvalg afsætter et rammebeløb på 10.000 kr. til aktiviteter på dagen af Borgerinddragelsespuljen.
4. At Kgs. Enghave Lokaludvalg bemyndiger relevante lokaludvalgsmedlemmer i samråd med sekretariatet til at planlægge de nærmere detaljer for dagen.
5. At medlemmer af Kgs. Enghave Lokaludvalg melder sig til at deltage i udvalgets aktiviteter på dagen.
Problemstilling
Kgs. Enghave lokaludvalg har tradition for at deltage på Karens Dag, som er en kulturel aktivitetsdag med foreninger og lokale aktører fra Sydhavnen, der foregår i og omkring Karens Minde Kulturhus. Aktiviteterne foregår primært mellem kl. 12-16 med efterfølgende musik og mad i området.
Karens Dag er en oplagt mulighed for Lokaludvalget til, at synliggøre Lokaludvalget, dets arbejde og høre Sydhavnens borgere og brugere om, hvad de gerne vil med deres bydel. Lokaludvalget har de sidste par år sat fokus på et tema, som udvalget var særlig opmærksomme på det pågældende år. Forrige år var det således "Leg og bevægelse", mens det sidste år var Tippen, hvor aktiviteterne bl.a. bestod af smagsprøver fra området og "Tip en 10'er om Tippen" for at synliggøre områdets forskellige aktivitetsmuligheder og motionsruter.
Der er mange mulighededer og temaer, som kunne synliggøres. Et forslag til inspiration fra sekretariatets side kunne være, at sætte fokus på de mange kommende kommunale tiltag i Sydhavnen, så som områdefornyelserne, Metroen, sikre skoleveje, ny støjdæmpende asfalt på hovedveje samt spirende projekter i f.m. udviklingsplan for Sydhavnen og Realdania-forslag om krydsningsmuligheder over Sydhavnsgade.
Andre forslag kunne være at sætte fokus på de tiltag, som Lokaludvalget selv arbejder meget med, som f.eks. folkeskolerne.
Da indstillingen ikke har været forbehandlet i noget fagudvalg, foreslår sekretariatet at der afsættes et rammebeløb på 10.000 kr., som kan bruges til aktiviteter, evt. et honorar, forplejning og annoncering i f.m. Karens Dag. Sidste år brugte Lokaludvalget 5.000 kr. til aktiviteter og lidt snack-forplejning, men alt efter hvad det endelige program for dagen besluttes at være, er det oplagt, at afsætte penge til lidt luft for gode ideer. Ubenyttede midler vil tilbageføres til Borgerinddragelsespuljen.
Løsning
Økonomi
Beslutning
At-pkt 4: Jakob og Marianne meldte sig til at detailplanlægge dagen i samarbejde med sekretariatet, mens Ann og Joan vil sparre på spørgsmål omkring plancher.
At-pkt 5: Følgende medlemmer deltager til arrangementet: Dan, Helle, Annemarie, Joan, Marianne, Jakob, Klaus, Ann, Jan F, Brian og Per. Der bliver udarbejdet en bemandingsplan, som sendes ud til alle deltagere.