Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Orientering om brev vedr. effektiviseringforslag fra Økonomiforvaltningen

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg orienteres om indholdet i det endelige brev til Økonomiudvalget vedr. Økonomiforvaltningens forslag om, at effektivisere på lokaludvalgene og herunder på Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalgs sekretariat.

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgsmødet d. 22. maj besluttede Kgs. Enghave Lokaludvalg, at Forretningsudvalget skulle færdigbehandle udvalgets udkast til brev vedr. Økonomiforvaltningens effektiviseringsforslag, som omhandlende lokaludvalgene.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om brev vedr. effektiviseringer på lokaludvalg til efterretning.

Problemstilling

Som oplyst på lokaludvalgsmøde d. 22. maj 2014 skal Økonomiforvaltningen som led i Københavns Kommunes Effektiviseringsstrategi finde effektiviseringer for ca. 7,3 mio. kr. Lokaludvalgenes andel af effektiviseringerne er 510 t.kr. Økonomiforvaltningens effektiviseringsforslag vil indgå som forvaltningens budgetbidrag til budgetforhandlinger for Budget 2015. Det er først ved budgetforhandlinger til Budget 2015, at effektiviseringerne bliver endelig vedtaget.

Økonomiudvalget har besluttet at følgende to forslag angående lokaludvalgene skal indgå i Økonomiforvaltningens budgetbidrag :
- Reduktion i IT-refusion Økonomiforvaltningen foreslår, at beløbet til IT-refusion til lokaludvalgsmedlemmerne sættes ned fra 300 kr/md til 175 kr/md.

- Skærpet fokus på konteringspraksis Forslaget går ud på at ændre konteringspraksis ved udbetaling af lokaludvalgenes puljemidler.

Den samlede effektivisering for disse to forslag er 410 t.kr., hvilket repræsenterer 73 % af det oprindelige måltal på 510 t.kr. Forvaltningens effektiviseringsforslag for de sidste 150 t.kr. blev ikke godkendt af Økonomiudvalget. Det drejede sig om

Samlokalisering af Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg samt reduceret mødeforplejning. Der særligt de sidst nævnte forslag fra Økonomiforvaltningens side, at Lokaludvalget har besluttet at rette henvendelse omkring i det vedlagte, afsendte brev til Økonomiudvalget. For selvom Økonomiudvalget ikke har godkendt disse to forslag til at indgå i budgetbidraget, kan forslagene fortsat blive taget frem som et led i de politiske forhandlinger om Budget 2015.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling blev taget til efterretning.
Til top