Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Godkendelse af beslutningsproces for bemærkninger til Realdaniarapport

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende proces for beslutning vedr. bemærkninger til Realdanias rapport om krydsningsmuligheder over Sydhavnsgade.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, at bemyndige Bymiljøudvalget til at behandle og indsende et svarbrev vedr. de krydsningsmuligheder, som den snarlig fremsendte Realdania-rapport forslår over Sydhavnsgade.

2. at Bymiljøudvalget afholder et åbent ekstraordinært møde torsdag d. 3.7.14. kl. 19, hvor alle i Lokaludvalget er velkommen til at deltage.

Problemstilling

Sekretariatet har fået at vide af Center for Byudvikling (CBU), Økonomiforvaltningen, at den forvarslede Realdania-rapport om forslag til  krydsningsmuligheder over Sydhavnsgade kan fremsendes fredag d. 20. juni og at CBU skal have en tilbagemelding fra Lokaludvalget senest mandag d. 11. august 2014. Da denne dato er før et Bymiljøudvalgs- og Lokaludvalgsmøde, er Lokaludvalget nødsaget til at afholde et ekstraordinært møde. Det foreslås, at det fagudvalg, der tidligere har arbejdet med broforbindelser, Bymiljøudvalget, står for afholdelsen og bemyndiges til at sende et svarbrev afsted.

Løsning

Lokaludvalget beslutter at Bymiljøudvalget afholder et ekstraordinært møde torsdag d. 3. juli 2014 kl. 19, som er åbent for alle. Sekretariatet deltager, samler op på drøftelser og rundsender et forslag til svarbrev til hele Lokaludvalget. Senest mandag d. 11.8.14 træffer Bymiljøudvalgets- og Lokaludvalgets formand afgørelse om et endeligt brev og indsender det d. 11.8.14.

Beslutning

Indstilling blev godkendt.
Til top