Beslutning: Iværksættelse af proces vedrørende lokaludvalgets input til budget 2023
Lokaludvalget skal begynde processen med at udforme det årlige budgetbrev med ønsker fra lokaludvalget til Budget 2023.
Anslået varighed. 20 minutter
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter, at et af lokaludvalgets ønsker til Budget 2023 skal være oprettelse af et selvstændigt sekretariat for Kgs. Enghave Lokaludvalg
2. at lokaludvalget beslutter, om lokaludvalget skal foreslå et eller flere projekter til "Idrætsmilliarden".
3. at lokaludvalget beder arbejdsgrupperne om på deres næste møder at komme med forslag til lokaludvalgets ønsker til Budget 2023
3. at lokaludvalget beslutter, at lokaludvalgets input højst må bestå af 6-7 punkter
Problemstilling
Lokaludvalget indsender hvert år et eller flere breve med lokaludvalgets ønsker til næste års budget i Københavns Kommune. Med henblik på, at der kan udarbejdes en indstilling om budgetbrevet til lokaludvalgets møde den 22. juni, foreslår Forretningsudvalget, at arbejdsgrupperne på deres næste møder udarbejder forslag til budgetbrevet.
Budgetprocessen
Som noget nyt er der to høringsrunder i budgetforhandlingsprocessen.
1. runde: Torsdag d. 9. juni 2022 udsender Økonomiforvaltningen høringen af budgetforslag 2023 på baggrund af juni-indstillingen som er en redegørelse for udvalgenes budgetbidrag - herunder udvalgenes effektiviseringsforslag, oversigt over bevillingsudløb og oversigt over sager henvist til budgettet. Høringsfristen er fredag d. 24. juni 2022 kl. 12.00.
2. runde: Torsdag d. 18. august 2022 udsender Økonomiforvaltningen høringen af budgetforslag 2023 på baggrund af august-indstillingen som er Københavns Kommunes budgetforslag - herunder budgetforslaget, udvalgenes effektiviseringsforslag, oversigt over bevillingsudløb, oversigt over sager henvist til budgettet. Høringsfristen er mandag d. 5. september 2022 kl. 12.00.
Budget 2023 vedtages i Borgerrepræsentationen i oktober 2022.
Mere information om hvordan budgetterne vedtages i Københavns Kommune kan findes ved at tilgå følgende link: https://www.kk.dk/politik/budget-og-regnskab/saadan-vedtages-budgetterne
Idrætsmilliarden
Regeringen har givet Københavns Kommune lov til at bruge flere penge på at bygge idrætsfaciliteter, så flere kan være idrætsaktive. I samarbejde med Økonomiforvaltningen arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen med projektet, kaldet ”Idrætsmilliarden” i forskellige spor. Et af sporene omhandler inddragelse af københavnerne.
Forvaltningen har udsendt en invitation til det københavnske idrætsliv via kendte kanaler og email-lister og til københavnerne bredt set via Facebook https://www.facebook.com/koebenhavnskommune/posts/377386941094522 og kommunens hjemmeside Idrætsmilliarden | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Lokaludvalgene er også velkomne til at byde ind med anlægsforslag enten via spørgeskemaet eller på et bydelsmøde. På bydelsmøderne står forvaltningen klar til at tage imod konkrete anlægsforslag og en snak om lokale ønsker og behov for idrætsfaciliteter.
Der arbejdes med meget korte deadlines, da opsamling af brugerinputs skal præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget den 21. juni. 2022. Indsamling af anlægsforslag fra spørgeskema og bydelsmøder afsluttes således den 22. maj.
Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget beslutter, om der i et selvstændigt brev skal bydes ind på "Idrætsmilliarden" til Kgs. Enghave.
Selvstændigt sekretariat i Kgs. Enghave:
Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalgets ønske om et selvstændigt lokaludvalgssekretariat i Kgs. Enghave indgår som et prioriteret ønske i lokaludvalgets input til budgetforhandlingerne. Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune, men kun 10 lokaludvalgssekretariater. Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg har et fællessekretariat, det samme gælder Indre By og Christianshavns Lokaludvalg. Der er færre ressourcer for lokaludvalgene at trække på i fællessekretariaterne.
De nyeste statistikker og prognoser viser, at Kgs. Enghaves befolkningstal er mere end fordoblet fra 2005 fra ca. 15.000 indbyggere til nu 31.000 indbyggere, og at Kgs. Enghave vil have ca. 41.000 indbyggere i 2030. Vesterbro vokser også i antal indbyggere og tilsammen vil Vesterbro og Kgs. Enghave være Københavns største bydel i 2030.
Udover, at det ikke virker rimeligt at tildele færre sekretariatsressourcer til enkelte lokaludvalg, kan væksten i Sydhavnen og på Vesterbro i sig selv udgøre et væsentligt argument for opdelingen af fællessekretariatet i to selvstændige sekretariater.
Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget prioriterer ønsket om et selvstændigt sekretariat, både ved at det prioriteres i budgetbrevet, men også ved at lokaludvalgets medlemmer, især de politisk udpegede, men også alle øvrige medlemmer benytter deres netværk til at arbejde for, at der findes midler til et selvstændigt sekretariat i Kgs. Enghave.
Udover fokus på oprettelse af et selvstændigt sekretariat, indstiller lokaludvalget, at arbejdsgrupperne på deres næste møde i slutningen af maj/begyndelsen af juni hver finder 1-2 bidrag til input til budgetbrevet. Ad hensyn til læsevenlighed og til overskueligheden, bør det efter forretningsudvalgets opfattelse undgås, at brevet bliver for langt/indeholder for mange punkter.
Arbejdsgruppernes indstillinger bør af hensyn til tidspresset med afleveringsfrist mindre end to dage efter lokaludvalgets møde den 22. juni, foreligge i en form, der gør det nemt for sekretariatet at flette indstillingerne sammen til udkast til budgetbrev.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at prioritere at der findes midler til oprettelse af et selvstændigt lokaludvalgssekretariat i Kgs. Enghave.
Lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget har forslag til brug af midler fra Idrætsmilliarden.
Lokaludvalget beder arbejdsgrupperne om hver at byde ind med 1-2 forslag til budgetbrevet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces:
Sekretariatet indsender de forskellige input til budgetforhandlingerne indenfor ovenstående tidsfrister.
Beslutning
Steen: KM søger om 300.000 kr.
Østre Kapel
Fælles sekretariat: Joan når vi skriver ind, skal der sættes tal på både Vesterbro og Kgs. Enghave vokser og bliver Københavns største
Hans Vi skal være mere specifikke på, hvilke fordele det har for borgerne og for arbejdet i lokaludvalget at der kommer et selvstændigt sekretariat
Jan fælles møde med Vesterbro LU
Hvor står de politiske repræsentanter?
Dorthe: Der er kommet nye opgaver til sekretariaterne bl.a. i form af rådgivning, vi skal eksperimentere med nye borgerinddragelsesmetoder, mange lokale sager kunne blive løftet bedre
Ad 2) Idrætsmilliarden
Jan M: 850 millioner (resten er til Frederiksberg) En stor del vil de bruge til Valby Idrætspark
Steen: Forslag om indendørs svømmehal i Kgs. Enghave (afsætte midler til at analysere, hvor den indendørs svømmehal skal ligge)
Anders: Foreslå skøjtehal
Jan M stort tryk på kunststofbaner ved Frem - de eksisterende er slidte og der er brug for flere
Planerne for udbygningen af Valby idrætspark betyder, at Frems klubhus nedlægges.
Hans god idé med svømmehal
Dorthe forslag om at LU indsender et brev vedrørende svømmehal samt at man lytter til de lokale klubber og deres behov
Bavnehøj mangler opbevaring til udstyr og hvor børnene derfor skal deles om bolde mv.
Morten: Akut behov for opbevaringspladser til bl.a. paddleboards.
"Anders: Sikker havnesport"
Opmærksom på idrætsfaciliteter, der er nedprioriterede fx skøjtehal
Dorthe skriver udkast til formular Anders vil gerne læse igennem
Ret til at pkt 4
Vedtaget