Mødedato: 19.05.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på. 1.

Kgs. Enghave Lokaludvalg høring: Reducering af parkeringspladser på Sluseholmen

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal drøfte naboorientering om reduceret parkering i Sluseholmen og bemyndige Bymiljøudvalget til evt. at udforme høringssvar

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter naboorienteringen vedrørende reduceret parkeringsnorm i Sluseholmen

2. at lokaludvalget beslutter om lokaludvalget skal afgive et høringssvar

3. at lokaludvalget bemyndiger Bymiljøudvalget til evt. at udforme og indsende høringssvar

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 18. maj udsendt en naboorientering vedrørende reduktion af parkeringspladser på Sluseholmen fra 560 parkeringspladser til 210 parkeringspladser. Reduktionen vil kræve en dispensation fra Lokalplan 310, tillæg 3, der er den gældende lokalplan for området.

Det er Danica Ejendomme, der har bedt om dispensation fra lokalplanen for så vidt angår parkeringsnormen, i forbindelse med nye boligejendomme i Sluseholmen.

Hvis dispensationen tillades, vil det betyde, at der vil være 1 parkeringsplads til hver 5. familiebolig og 1 parkeringsplads til hver 27. ungdomsbolig.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation, så parkeringsnormen svarer til de faste parkeringsnormer i Kommuneplan 2019. Det skyldes, at området er planlagt som en tæt og funktionsblandet bydel med god kollektiv trafikbetjening, især når den nye metrostation er færdig, og at kommunen ønsker at skabe en CO2-neutral og mindre bilafhængig by.

Der er fastsat en svarfrist på naboorienteringen den 7. juni. Det betyder, at Bymiljøudvalget kan nå at behandle naboorienteringen på sit møde den 2. juni, og indsende høringssvaret inden fristen, hvis lokaludvalget beslutter at afgive høringssvar.

Løsning

Lokaludvalget drøfter naboorienteringen, som omdeles på lokaludvalgets møde 19. maj. Lokaludvalget beslutter, om lokaludvalget skal afgive et høringssvar. I givet fald bemyndiger lokaludvalget Bymiljøudvalget til at udforme høringssvaret, som indsendes via sekretariatet inden udløbet af høringsfristen den 7. juni 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces

 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Bymiljøudvalget til at afgive høringssvar. Svaret skal indeholde følgende:

"Lokaludvalget mener, at der er tale om en meget stor reducering i antallet af parkeringspladser. Lokaludvalget opfordrer Københavns Kommune til at søge en aftale med ejerne af parkeringshuset på Sluseholmen om at åbne p-huset for gæsteparkering om aftenen og beboerparkering aften og nat.

Lokaludvalget foreslår, at kommunen ikke reducerer antallet af parkeringspladser, men i stedet omdanner de parkeringspladser, der skal fjernes til el-parkering og delebiler."

Til top