Mødedato: 19.05.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på. 1.

Høring: Sikker By Strategi

Se alle bilag

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal bemyndige Socialudvalget til at udarbejde høringssvar til Sikker By Strategien

Anslået varighed 15 minutter

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget bemyndiger Socialudvalget til inden høringsfristen den 3. juni 2022 at udarbejde og indsende et høringssvar til Sikker By Strategien 

Problemstilling

Sikker By-strategien udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem forvaltningerne, SSP og politiet og den strategiske udvikling af det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i kommunen. Strategien indeholder overordnede mål og principper som forvaltningerne, SSP og politiet ser som vigtige i Sikker By samarbejdet. Sikker By strategien indeholder derimod ikke beslutninger om konkrete kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser

Den nuværende Sikker By strategi 2018-2021 er udløbet, og strategien skal derfor fornys. Det er besluttet, at den nye strategi skal bygge på en række overordnede principper og en række fagprincipper. Med høringen ønsker Økonomiforvaltningen lokaludvalgenes input til de fire fagprincipper. Økonomiforvaltningen beder lokaludvalgene forholde sig til, om de fire principper rummer de kriminalitets- og tryghedsudfordringer, som lokaludvalgene oplever i deres område. De fire principper er:

  • Fokus på kriminalitetstruede børn og unge
  • Fokus på rocker- og bandekriminalitet
  • Fokus på lokalområder med tryghedsudfordringer
  • Fokus på forebyggelse af ekstremisme.

 

 

Løsning

Forretningsudvalget indstiller, at Socialudvalget på baggrund af lokaludvalgets drøftelser bemyndiges til at udarbejde og indsende høringssvar til Sikker By strategien inden svafristen den 3. juni 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Socialudvalget sender det færdige høringssvar til sekretariatet, som indsender det inden svarfristen den 3. juni.

Beslutning

Lokaludvalget vedtog at bemyndige SU til at indsende høringssvar.
Til top