Mødedato: 19.05.2016, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Hvordan fremmer vi kendskabet til lokaludvalget?

Lokaludvalget drøfter, hvordan vi kan øge kendskabet til lokaludvalget byde i Sydhavnen og mere bredt i Københavns Kommune.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter, hvordan vi fremmer kendskabet til lokaludvalget

2. at lokaludvalget vedtager konkrete tiltag til at øge kendskabet til lokaludvalget både i Sydhavnen og mere bredt i Københavns Kommune.

Problemstilling

Evalueringen af lokaludvalgene i 2011 gjorde det klart, at borgerne i København mangler kendskab til lokaludvalgene. På lokaludvalgsseminaret i Vanløse i april 2016 delte flere af de andre lokaludvalg deres værktøjer til at fremme kendskabet til dem selv med deltagerne. Lokaludvalget står nu over for at skulle udarbejde bydelsplan, hvor det er vigtigt at vi har en god kontakt til både borgere og forvaltningerne. Forretningsudvalget mener at det er relevant, at Kgs. Enghave Lokaludvalg internt drøfter, hvordan vi, f.eks. gennem bedre tilknytning til lokalavisen, udnyttelse af nye metoder til borgerdialog og bedre udnyttelse af de allerede eksisterende kommunikationsplatforme, kan arbejde for at fremme kendskabet til lokaludvalget, særligt lokalt i Sydhavnen men også i kommunen i bred forstand.

Løsning

Lokaludvalget drøfter, hvordan vi kan fremme kendskabet til lokaludvalget og vedtager konkrete tiltag.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

 

Beslutning

 

Kirsten oplyste om baggrunden for forslaget. Lokaludvalget havde en kort samtale i grupper

Lokaludvalget drøftede en række forslag til bedre kommunikation af lokaludvalgets arbejde og resultater, herunder:

Der var stemning for at bruge Borgerpanelet - men gerne sådan at der er forberedt nogle evt. små afstemninger de første 6 måneder - man kan stille spørgsmålene sådan, at de i sig selv indeholder informationer om lokaludvalgene. der er plusser og minusser. Borgerpanelerne må ikke gå ud over de almindelige borgermøder. Lokaludvalget skal være opmærksomme på sekretariatets ressourcer.

Nyhedsbrevet: Må gerne få flere modtagere. Hvis lokalavisen ikke er på modtagerlisten, skal de tilføjes.

Johan var bekymret for, at Borgerpanelet ville udelukke de mindst ressourcestærke borgere.

Lokalavisen er også vigtig. Det ville være godt at få en mere tæt kontakt til en bestemt journalist. Der må gerne blive lavet en historie ud af puljemidlerne med små artikler med puljemiddelmodtagere. Fint hvis medlemmerne inviteres til arrangementerne og tager billeder til FB.

Høringssvarene må gerne blive skrevet i et mere tilgængeligt sprog.

Beboerbladet bør også inddrages.

God idé at invitere René til et lokaludvalgsmøde og drøfte hvad for et produkt, lokalavisen gerne vil have med ham.

Vi skal blive bedre til at prale med vores resultater.

Vi skal gøre det nemt for pressen at finde historierne på hjemmesiden.

Plakat hvor vi skriver om de projekter, vi har støttet. Stilles op på plancheholder ved 4 supermarkeder i perioder Brugsen og Irma, Fakta, netto bavnehøj og Irma på Holmene.

Paul-Erik oplyste, at der er lidt fremgang på ønsket om de lokale medier - Områdefornyelsen vil gerne være med til et fælles projekt. Forslag om elektroniske plakatsøjler (projekt fra Aalborg Uni).

FU samler op sammen med sekretariatet.

Til top