Mødedato: 19.05.2016, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Orientering om Christianshavns Lokaludvalgs brug af Borgerpanelet

Christian Christensen fra Sekretariatet for Indre By og Christianshavns Lokaludvalg orienterer om deres erfaringer med Borgerpanelet.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

 

1. at lokaludvalget tager orienteringen om Borgerpanelet til efterretning.

Problemstilling

Forretningsudvalget har bedt Christian Christensen, som er sekretær for Indre By og Christianshavns Lokaludvalg om at holde et oplæg om de to lokaludvalgs erfaringer med at bruge Borgerpanelet.

Borgerpanelet er et instrument til digital Borgerinddragelse. Deltagelse er frivillig. Borgere bosat i Københavns Kommune kan tilmelde sig Borgerpanelet via Internettet. Københavns Kommune sammensætter Borgerpanelet, så der er et repræsentativt udsnit af borgere i hver enkel bydel, som så får tilsendt spørgeskemaundersøgelser fra Københavns Kommune 3-5 gange om året.

De enkelte undersøgelser udarbejdes af statistikenheden i Økonimiforvaltningen på baggrund af anmodninger fra de forskellige enheder i kommunen, herunder lokaludvalgene. Undersøgelserne er gratis.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Christian Christensen orienterede om brug af borgerpanelet. Christianshavns Lokaludvalg begyndte at bruge Borgerpanelet i 2015. Tilkoblingen til Københavns Kommune er gratis, men KMD skulle have 16.000 kr. for at koble lokaludvalget sammen med E-boks, det svarer til lidt over 1 kr. pr. borger.

Sekretariatet udformer spørgsmål, samler op på svar og uddrager konklusioner. Lokaludvalget vælger tovholdere, som sekretariatet sparrer med.

Undersøgelserne skal sendes ud med jævne mellemrum, så man kan holde borgernes interesse fanget.

Arbejdstiden i sekretariatet er minimum ½ dag til at formulere spørgsmålene og minimum 1 dag til kommunikation med borgerne.

Der kan være udfordringer i forhold til repræsentativiteten, men til gengæld når lokaludvalget ud til nogle grupper, de ikke når ellers, f.eks. børnefamiler.

På Christianshavn har Borgerpanelet nærmest erstattet borgermøderne, der ellers blev holdt en gang om måneden. Det er lidt problematisk. Der er en risiko for at Borgerpanelet bliver en sovepude.

Kirsten spurgte til lokaludvalgets og sekretariatets holdning. CC oplyste at det er hans opfattelse, at lokaludvalget er glade for det. Det er sekretariatet også, men sekretariatet har arbejdet med spørgeskemaer for Indre By i lang tid.

Joan spurgte til svartiden fra Borgerpanelet. CC oplyste at der fra beslutningen til der ligger svar, kan der gå 2 uger, men så sætter sekretariatet også andet til side. Der skal max være 15 spørgsmål.

Joan spurgte, om Borgerpanelet havde hjulpet til at øge kendskabet til lokaludvalget. Christian bekræftede, at det var hans opfattelse.

Tilbagemeldinger gives ikke direkte til Borgerpanelet, men på lokaludvalgets FB-side og hjemmeside.

Til top