Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Hr. teater til forestillingen SKRALD delvist med 10.000 kr. Ansøgerne har søgt 50.000 kr.
2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Teater Pondus til forestillingen "Træer vokser ind i himlen" med det fulde beløb. Ansøger har søgt 25.000 kr.
3. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra foreningen 1. majs venner til arrangementet "Børneunderholdning 1. maj på Karens Minde" med det fulde beløb. Ansøgerne har søgt 8.000 kr.
4. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra foreningen SydhavnsCompagniet til arrangementet "Sankt Hans i Sydhavnen" med det fulde beløb. Ansøgerne har søgt om 22.200 kr.
5. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Søspejderklubben Havets Helte til køb af telte og borde/bænke med det fulde beløb. Ansøgerne har søgt 23.685 kr.
Projekt/Ansøger |
beløb |
Udvalg |
Indstilling |
Skrald /Hr. Teater (udskudt fra marts mødet) |
50.000 |
KU |
10.000 |
Træer vokser ind i Himlen/Teater Pondus |
25.000 |
KU |
25.000 |
Børneunderholdning 1. maj på Karens Minde/1. majs venner |
8.000 |
KU |
8.000 |
Sankt Hans i Sydhavnen/SydhavnsCompagniet |
22.200 |
KU |
22.200 |
Køb af telte og borde/bænke – Havets Helte |
23.685 |
SU |
23.685 |
Problemstilling
Socialudvalget har behandlet ansøgningen fra Havets Helte. Kulturudvalget har behandlet de øvrige 4 ansøgninger.
Ad 1. Hr. Teaters ansøgning om støtte fra lokaludvalget på 50.000 kr. til at opføre forestillingen SKRALD:
Ansøgningen blev udsat fra mødet i marts, så Kulturudvalget kunne få mulighed for at behandle ansøgningen på baggrund af nye oplysninger. Hr. Teater ønsker at producere en rullende interaktivt humoristisk gadeteaterforestilling, der forbinder Sydhavnens bydele og sætter affaldssortering på dagsordenen på en lærerig og sjov måde. Skuespilleren, Helle, skal ved hjælp af den rullende teaterforestilling få tilskuerne til at samle skrald op fra gaden, som så sorteres på stedet. Efterfølgende vil teateret i workshops genbruge noget af skraldet til skulpturer mv. Kulturudvalget har genbehandlet ansøgningen, og indstiller at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i støtte. Kulturudvalget mener at projektet er spændende, men de budgetterede udgifter er meget store, og Kulturudvalget mener, at forestillingen også kan opføres i andre bydele, så der er mulighed for at søge støtte i andre lokaludvalg også.
Ad 2. Teater Pondus' ansøgning om støtte fra lokaludvalget på 25.000 kr. til at opføre forestillingen "Træer vokser ind i himlen":
Teater Pondus vil i sommeren 2018 opføre et stykke på Østre Kapel om at være pårørende til en Alzheimer-patient. Stykkets drejebog er skrevet i samarbejde med Alzheimerforeningen og på baggrund af interviews foretaget af stykkets medvirkende med pårørende til Alzheimers patienter. Ansøgerne lægger vægt på, at stykket ses af borgerne i Sydhavnen, og de vil derfor lave PR for stykket i lokalmiljøet. Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb.
Ad 3. Foreningen Sydhavnens venner af 1. majs ansøgning om støtte på 8.000 kr. til børneunderholdning 1. maj på Karens Minde:
Foreningen Sydhavnens Venner af 1. maj søger om støtte til underholdning målrettet de børn, der deltager i 1. maj arrangementet på Karens Minde. I år vil foreningen dels arrangere underholdning ved "Cirkus Panik, som har været med ved arrangementet de sidste to år, dels vil man som noget nyt arrangere musikvandringer for børn og deres familier i kvarteret omkring Karens Minde. Kulturudvalget lægger vægt på, at der ikke er tale om partipolitisk støtte, da aktiviteterne er rettet mod børn. Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen støttes med det fulde beløb.
Ad 4. SydhavnsCompagniets ansøgning om støtte på 22.200 kr. til Sankt Hans på Karens Minde:
SydhavnsCompagniet er igen i år arrangør af Sankt Hans arrangementet på Karens Minde, som er en mangeårig tradition i Sydhavnen. Formålet er at samle borgere fra hele bydelen, og på den måde være med til at styrke ejerskabet til området. SydhavnsCompagniet samarbejder i år med foreningen STRØM, der arrangerer elektronisk musik. Arrangørerne vil søge at inddrage andre lokale aktører, bl.a. spejderne og folkeskolerne. Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen støttes med det fulde beløb
Ad 5. Søspejderklubben Havets Heltes ansøgning om støtte på 23.685 kr. til køb af telte og borde/bænke:
Havets Helte er en ny spejdergruppe hørende til "Det Danske Spejderkorps". Gruppen blev stiftet i september 2017 og holder til på Sluseholmen hvor spejderne har mulighed for at søsætte deres optimistjoller og inddrage havnen i deres aktiviteter. Spejderne har pt ingen spejderbolig men holder til bag genbrugspladsen på Sluseholmen, med en container på det grønne areal ned mod vandet.
Da foreningen stadig er i opbygningsfasen, vil gruppen gerne udvide de aktivitete der tilbydes både eksisterende og kommende spejdere.
Gruppen indeholder 43 medlemmer og udbyder aktiviteter for børn i alderen 8-16 år, og 173 på venteliste
Formålet med projektet er at indkøbe sammenklappelige borde/bænke, sæt så det er muligt for spejderne at sidde omkring et bord og samles om deres aktiviteter. Desuden vil disse borde/bænke sæt også kunne anvendes til den årlige Sankt Hans på Sluseholmen som spejderne afholder for lokalområdet. Desuden vil gruppen også investere i spejdertelte, så det bliver muligt for gruppen at arrangere både korte og længere togter, samt gøre det muligt for spejderne at deltage på den årlige landslejr. Teltene og borde og bænke skal primært bruges af spejderne selv, men vil kunne lånes af lokale foreninger, skoler mv. Socialudvalget har behandlet ansøgningen og indstiller, at den støttes med det fulde beløb.
Løsning
Lokaludvalget drøfter de enkelte ansøgninger og beslutter om lokaludvalget skal følge indstillingerne fra henholdsvis Kulturudvalget og Socialudvalget.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til den enkelte ansøger tages fra Kgs. Enghavepuljen i 2018. Bevillinger gives som en underskudsgaranti, da Lokaludvalget ikke må bidrage til at projekter genererer overskud
Beslutning
Ad 1: Skrald
der var søgt 50.000 kr. Kulturudvalget indstillede 10.000 kr.
Lokaludvalget stemte om indstillingen Den blev enstemmigt vedtaget
Ad 2: Træer Vokser ind i Himlen:
Der var søgt 25.000 kr. Kulturudvalget indstillede det fulde beløb
Lokaludvalget stemte om indstillingen. den blev enstemmigt vedtaget
Det skal stå i tilsagnet at det er vigtigt, at der er biletter til borgerne i Sydhavnen fx ved målrettet PR til Sydhavnen
Ad 3: Børneunderholdning 1. maj
Der var søgt 8.000 kr.
Kirsten og Asbjørn erklærede sig inhabile og forlod lokalet under sagens behandling.
Kulturudvalget havde indstillet det fulde beløb
Lokaludvalget stemte om indstillingen Den blev enstemmigt vedtaget.
Ad 4: Sankt Hans på Karens Minde
Der var søgt 22.200 kr.
Jan, Brian, Asbjørn Ann og Steen erklærede sig inhabile og forlod lokalet under sagens behandling.
Kulturudvalget havde indstillet det fulde beløb
Lokaludvalget stemte om indstillingen Den blev enstemmigt vedtaget
Ad 5: Køb af pavilloner og borde og bænke til Foreningen Havets Helte:
Der var søgt 23.685 kr.
Socialudvalget havde indstillet det fulde beløb
Lokaludvalget stemte om indstillingen Den blev enstemmigt vedtaget